Den danske støvsugerproducent Nilfisk-Advance klarer sig atter godt i USA. Efter flere års støt vækst på det amerikanske marked, stagnerede tingene for Nilfisk Advance America Inc. fra 2000 og ind i 2001 - men så kom terrorangrebene på USA. I kølvandet på begivenhederne 11. september har den amerikanske afdeling af Nilfisk-Advance noteret en mærkbar vækst, skriver Philadelphia Business Journal. Det skyldes, at den amerikanske regering efter terrorangrebene kontaktede Nilfisks afdeling i Malvern, Philadelphia for at få leveret maskiner, der kunne opsuge asbest fra ruinerne af World Trade Center i New York. Siden kom der også ordrer på maskiner, der kunne opsuge miltbrandsporer fra amerikanske postsorteringscentraler, skriver Philadelphia Business Journal.
Terroren gav Nilfisk fremgang i USA
Lyt til artiklen