Et af de mest lovende råstoffund i Danmark i nyere tid er endt som en rendyrket skattetransaktion mellem A.P. Møller Gruppen og Dansk Supermarked. A.P. Møller Gruppen har netop solgt de sørgelige rester efter sit kuldsejlede bentoniteventyr i Rødby til Dansk Supermarked. Men Dansk Supermarked har ikke selv planer om at gøre en milliardforretning ud af de konstaterede forekomster af den sjældne lerart på Lolland. De jyske købmænd har alene købt selskabet A/S Dansk Bentonit Miljø på grund af det underskud på 30 mio. kr., der ligger i selskabet. Det kan Dansk Supermarked bruge til at nedbringe skattebetalingen af de penge, der tjenes i de kommende år. »Jeg kan bekræfte, at vi har solgt Dansk Bentonit Miljø til Dansk Supermarked. Der er tale om et internt salg af et selskab med et oparbejdet underskud«, siger prokurist Jan Fabritius fra A.P. Møller Gruppen. Han betegner den pris, Dansk Supermarked har betalt, som »fair«, men vil ikke sætte tal på. Skatteteknik I Dansk Supermarked bekræfter informationschef Poul Guldborg, at der er tale om en rent finansiel model »med et skatteteknisk sigte«. »Vi har absolut ingen planer om at begynde at grave efter bentonit i Rødby. Da vi ikke kan få lov at investere i nye storcentre, må vi placere vores penge i andre ting, f.eks. aktier, skibe, fly og i nogle tilfælde også i selskaber, som det her«, siger Poul Guldborg. Når underskudsselskabet er solgt videre, hænger det formentlig sammen med, at A.P. Møller i forvejen råder over så store afskrivninger i sine centrale selskaber, D/S 1912 og D/S Svendborg, at det kæmpestore rederi ikke selv har kunnet bruge underskuddet til at presse skatten yderligere ned. Skattefordelen kommer nu i stedet Dansk Supermarked til gode. Dygtige folk Tilbage i 1996 kaldte Rødbys daværende borgmester, i dag 1. viceborgemester, Gert Mortensen (S), A.P. Møllers indtog i bentonitprojektet for »det vigtigste konkrete erhvervspolitiske tiltag på Lolland i nyere tid«. At det store bentoniteventyr er endt som et diskret skattearrangement, afføder følgende reaktion i dag: »Det er dygtige folk, det må man respektere. Jeg havde gerne set, at bentonitten var blevet udvundet af A.P. Møller, men de mente ikke, at lødigheden var høj nok. Hvad jeg mener om videresalget, vil jeg ikke kommentere. Det er Folketinget, der bestemmer, hvad man kan og ikke kan på skatteområdet, så det skal jeg ikke blande mig i«, siger Gert Mortensen. Bentonit begyndte i 1990'erne Det lollandske bentoniteventyr begyndte i starten af 1990'erne, da geologer påviste store mængder bentonit i Rødby, anslået mellem 400 og 600 millioner ton. Det fik lysende dollartegn frem i øjnene på en gruppe lokale forretningsmænd, for bentonit er en særdeles sjælden lerart, der på grund af sin tætte struktur bl.a. kan bruges til forsegling af lossepladser og radioaktivt materiale. Leret kan afhængigt af forarbejdningsgraden sælges for mellem 300 og 3.000 kr. per ton., f.eks. til kosmetikindustrien. Det var fem lokale forretningsmænd fra Lolland og Sjælland, med entreprenør Henning Hockerup i spidsen, der sparkede eventyret i gang. De fem købte i midten af 1990'erne retten til udnyttelsen af fundet, og jublen kendte ingen grænser, da selveste A.P. Møller meldte sig på banen som investor. Bentonit kan nemlig også bruges som smøremiddel ved olieboringer, og A.P. Møller så et stort perspektiv i en dansk udvinding. I Rødby håbede man på hundredvis af nye arbejdspladser, da A.P. Møller som led i en aktionæroverenskomst lovede at skyde ca. 30 mio. kr. ind i projektet. »Vi går normalt ikke ind i noget på så løst et grundlag som her, men udover at vi tror på det, har det også været udslagsgivende, at vi ønsker, at dansk råstofudvinding skal blive på danske hænder. Derudover kender vi jo til at udvinde og at bore, og bentonit bruges bl.a. til boremudder ved offshore-arbejde«, sagde informationschef i A.P. Møller Jette Clausen,tilbage i 1996. Uenighed Men kort efter at pengene fra Esplanaden begyndte at rulle til Rødby, røg de to 50-50-partnere i totterne på hinanden. De fem lokale initiativtagere holdt fast i ideen om, at leret skulle sælges som membramer til lossepladser, men A.P. Møller ville starte en egentlig industriproduktion af højtforædlet ler. Det var kvaliteten af bentonitten bare ikke god nok til, og derfor kølnedes interessen hurtigt på Esplanaden. For et par år siden udartede kontroverserne til et indædt slagsmål, der kulminerede, da A.P. Møller-selskabet Maersk Finance A/S indgav konkursbegæring imod Dansk Bentonit A/S, selv om A.P. Møller altså ejede halvdelen af selskabet. Et nærmest uhørt skridt, der reelt havde til formål at presse de lokale investorer ud af projektet. Strategien lykkedes. Umiddelbart inden konkursen blev sagen forligt, og A.P. Møller overtog samtlige aktier i selskabet Dansk Bentonit fra de lokale forretningsmænd. Reelt havde Rødby-Gruppens medlemmer ikke andet valg end at sælge deres aktier til en symbolsk pris. Efter forgæves at have forsøgt at finde en køber til bentonitten, valgte A.P. Møller at lukke bentoniteventyret helt ned. Og sidste forår begyndte så arbejdet med at fjerne alle spor efter den grimme historie. Det kæmpestore hul i Rødby blev fyldt op, alle anlagte veje fjernet og hele udgravningsområdet retableret med muldjord og solgt tilbage til den lokale bonde, der også ejede jorden før i tiden. Allersidste punktum Men det allersidste punktum blev først sat for to dage siden. Det kom i form af en diskret meddelelse til Erhvervs og Selskabsstyrelsen om, at Dansk Bentonit A/S nu er endt som et selskab under Dansk Supermarked, der har omdøbt selskabet til Dansk Supermarked Invest IV A/S. Her skal det oparbejdede underskud på 30 mio. kr. hjælpe storkøbmanden Hermann Salling til at slippe billigere i skat de næste år. For en af de oprindelige initiativtagere, Peter Brinkholt, er det bittert at se drømmen om et lokalt miljøeventyr ende som et skattearrangement. »Men det er vel typisk for A.P. Møller. De kan bare det der, det må man lade dem. De betaler skat, når det passer dem og så lidt som muligt, og får altid hevet en pæn fortjeneste i land. Jeg forstår stadig ikke, at bentonitprojektet ikke kom op at stå, for vi havde jo eksperternes ord for, at leret kunne bruges til lossepladsmembraner. Den store fejl var at gå sammen med A.P. Møller, for de satte sig på det hele i løbet af ingen tid og ville bestemme det hele«, siger Peter Brinkholt, der i dag arbejder som kloakmester ved byggeriet af et Føtexvarehus. At Føtex hører under Dansk Supermarked, der nu har købt resterne af Dansk Bentonit, er et lige lovligt grovkornet udslag af skæbnens ironi, erkender Peter Brinkholt: »Jeg er stadig bitter over at have tabt over en million på det her eventyr, og den her udgang på det hele gør det absolut ikke bedre. Til gengæld har jeg lært, at A.P. Møller kun er en hæderkronet virksomhed udadtil. Min erfaring er, at de ikke er for fine i kanten. De er satme hårde at bide skeer med, men ellers var de vel heller ikke blevet så rige«, siger Peter Brinkholt.