I mere end 12 år har danskerne været vant til at betale licens til to landsdækkende kanaler. Først skabte det en del furore, for hvad var nu det? Men ret hurtigt forstummede noget af kritikken, da det stod klart, at lidt konkurrence til DR's monopol ikke var så dårligt endda. Siden har både TvDanmark-kanalerne, TV3-stationerne og de mange andre tv-stationer fra ind og udland bevæget sig ind i danskernes fjernsynsstuer. Aldrig før har danskerne haft så mange tv-stationer at vælge imellem, og der kommer stadig flere til. Dag for dag. Men trods det store tv-udbud bruger vi fortsat 70 procent af den tid, vi tilbringer foran flimmeren, på én af de to public service-stationer DR og TV 2 - størstedelen af tiden bruger vi på TV 2. Og netop det er et af TV 2's administrerende direktør Cristina Lages argumenter for, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) ikke skal bruge foråret på, at strikke et nyt medieforlig sammen der betyder, at TV 2 skal sættes til salg til højestbydende og fremover været en privat tv-kanal uden licensstøtte. »Forinden er det i hvert fald vigtigt at gøre sig bevidst om, hvad det er man i givet fald kaster bort«, siger hun. Opper sig »Den skarpe konkurrence der i dag er på public service har bragt meget godt med sig - begge kanaler er hele tiden tvunget til at oppe sig. Og siden TV 2 kom til, har dansk tv fået et kvalitativt løft«, siger Cristina Lage. »Når der er konkurrence er man konstant tvunget til at holde det ene øre mod jorden for at kunne lytte til, hvad det er, danskerne gerne vil have«, tilføjer hun. Flere kritikere har ofte peget på, at TV 2 lefler mere for annoncørernes interesse for seertal end for at sende programmer, der lever op til stationens public service-forpligtelser. Men det mener Cristina Lage ikke er rigtigt. Derimod mener hun, at der også i public service-begrebet ligger en forpligtelse til at være en tv-station for hele nationen. »Public service er en forpligtelse til at have en grundig og alsidig programflade. Det har aldrig været meningen, at det kun skulle være en platform for smalle programmer. I begrebet ligger også et krav om bredde«, siger hun. Jagten på seertal Men jagten efter høje seertal er ikke den eneste kritik, TV 2 har måttet lægge øre til de seneste år. Mange ønsker at se TV 2 privatiseret, fordi man mener, det vil gavne konkurrencen på det danske tv-marked, ligesom flere ikke bryder sig om blandingsforholdet med både licens- og reklamekroner på TV 2. Men Cristina Lage mener netop, at TV 2 har bevist, at denne finansieringsform virker. Og ved at fjerne den risikerer danskerne at miste det TV 2, de kender i dag, advarer tv-bossen. »Det vil ændre programfladen på en måde, som ikke engang seerne er interesseret i«, siger Cristina Lage, som imidlertid ikke ønsker at gætte på, præcis hvilke programmer hun kan forestille sig danskerne skal undvære, hvis stationen kommer på private hænder. »Men dokumentargenren får det svært, og der vil blive taget færre chancer, ligesom vi kan blive nødt til at skære i vores store nyhedsdækning«, siger hun. Samtidig peger Cristina Lage også på, at de sammenligninger, flere kritikere har draget mellem TV 2 og eksempelvis privatejede stationer som svenske TV4 ikke hænger sammen. For i Sverige er reklamepriserne langt højere, end de er i Danmark, ligesom befolkningen er større. Det betyder, at TV4 - som er lige så stor i Sverige, som TV 2 er det i Danmark - kan tjene 2,2 milliarder kroner i reklamer om året. Herhjemme er markedet ikke større, end at TV 2 kan tjene en milliard kroner ved at sælge reklamer. Derudover mener Lage, at uanset hvor meget kulturministeren slækker på reklamereglerne - så TV 2 eksempelvis får lov til at reklamere for alkohol og håndkøbsmedicin - vil det langtfra dække det hul, som et tab af licensen vil give. »Det danske reklamemarked kan slet ikke udvides så meget«, siger Cristina Lage. Licenspenge Derfor er Cristina Lage parat til at kæmpe for, at TV 2 fortsat skal have del i licensmidlerne. »Jeg synes, det er værd at kæmpe for. Også fordi dansk er et lille sprogområde som det er værd at bevare - og det sker bedst ved at have en platform, hvor der er penge til at sende danske programmer. Så længe TV 2 er en public service station, er det med til at holde liv i en danskhed på tv- stationen. Samtidig vil det også holde liv i det pluralistiske tv-miljø, TV 2 har ført med sig via entreprisemodellen. Og som det er i dag, er regionernes betydning for den lokale debat også uerstattelig«, siger Lage og fortsætter: »Pengene arbejder godt på TV 2 - de penge som kommer ind på TV 2 bevæger sig ud i erhvervslivet igen. For de 534 millioner kroner, danskerne betaler licens, får de fjernsyn for 1,6 milliarder kroner. Selv for dem, der kun ser økonomisk på det, må det da siges at være en god forretning for seerne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























