De velbjærgede blandt fremtidens pensionister vil næppe få den fulde gevinst af den omlægning af den Særlige Pensionsopsparing (SP), som regeringen planlægger skal træde i kraft allerede i år. Ifølge planen skal den ene procent af indkomsten, som alle lønmodtagere, selvstændige og folk på offentlig forsørgelse, indbetaler hver eneste måned til SP-ordningen, ændres fra en slags skat der omfordeler fra de rige til de fattige, til en individuel tvungen pensionsordning for hver enkelt. Det betyder umiddelbart, at dem, der indbetaler de største beløb i kroner og øre, også i fremtiden får den største pensionsudbetaling fra SP-ordningen. I den nuværende ordning får alle - rig som fattig - udbetalt det samme beløb. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, tror dog, at de velstillede blandt pensionisterne kommer til at aflevere noget af den ekstragevinst de har udsigt til ved omlægningen. Færre ydelser »Omlægningen kan betyde, at pensionister med høje indkomster får færre offentlige ydelser. Måske bliver deres tillæg til folkepensionen nedsat, eller også bliver andre indkomst- eller formueafhængige ydelser nedsat. Men det kan nok ikke neutralisere hele den ændrede fordeling, der bliver mellem rige og fattige«, siger Peter Birch Sørsensen. I år er udbetalingen 2.650 kroner til alderspensionister over 67 år, men tal fra Skatteminsteriet viser, at den nye individuelle model betyder, at folk med årlige indkomster over 250.000 kan se frem til en større udbetaling, mens dem med lavere indkomster vil få mindre. Omlægningen af SP-ordningen betyder også, at indebetalingerne på ca. syv mia. kr. årligt ikke længere går ind i de offentlige kasser som en indtægt. Rent teknisk betyder det, at skattetrykket i Danmark falder med et halvt procentpoint af BNP, og overskuddet på de offentlige finanser bliver barberet tilsvarende ned. Krav om overskud Men den tekniske omlægning ændrer ikke grundlæggende ved kravet om, at der skal være årlige overskud i den offentlige sektor for af barbere gælden ned, så der også i fremtiden bliver råd til at betale for velfærden. Det er et krav, der kommer af, at der bliver færre erhvervsaktive til at betale for den offentlige velfærd - den såkaldte forsørgerbyrde. Blot bliver kravet til de årlige offentlige overskud sænket fra tidligere 2-3 procent af BNP til nu ca. 2 procent af BNP. Det vil fremgå af den kommende budgetoversigt, som regeringen sender ud sammen med forslaget til finanslov 2002 sidst på måneden. Budgetteknik Selvom regeringen i første omgang blot ser manøvren som en budgetteknisk omlægning uden reelle samfundsøkonomiske konsekvenser, så mener økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, at der små, men positive økonomiske virkninger. »Den nye model er mindre forvridende, end den gamle. Folk, der tænker lidt over tingene vil se, at det nu ikke bare er en almindelig skat, og det kan påvirke deres adfærd, f.eks. gavne arbejdsudbuddet, fordi deres mariginale skat falder. Så det kan trække en lille smule i den rigtige retning«, siger Peter Birch Sørensen.