Knap havde vi klinket med champagneglassene og ønsket hinanden godt nytår, førend vi styrtede ned på gaden og hen til den nærmeste pengeautomat. Endelig var timen inde, nu skulle vi trække vort livs første euro. På skærmen stod der: »Vi beklager, at denne automat på grund af en teknisk fejl midlertidig er sat ud af drift«. Det var ikke nok til at slå vor europæiske begejstring ned. Uforknytte opsporede vi den næste pengeautomat, og her var der bingo! Knitrende euro, lige fra seddelpressen. Og så hen på stamcafeen på hjørnet for at få vort livs første fadøl betalt med den nye fælleseuropæiske valuta. Tjeneren, den ellers så muntre Monsieur Marcel, så lettere forpint ud, da vi viftede med en af de nye sedler på 20 euro. Ganske vist viste kassebonen prisen i både euro og franc, men byttepengene krævede hjernegymnastik. Monsieur Marcel lod sit bebyrdede hoved hvile i hånden, med albuen på disken, mens hans med den frie hånd skubbede de nye mønter rundt foran sig og talte højt: 52, 53, 54 centimes voilá! Mon ikke det sku passe? Minsandten, om ikke det svarede til, hvad vi havde regnet ud på en lap papir! Velkommen i Euroland. Vore naboer ved disken foretrak at betale med franc. Det syntes Monsieur Marcel var meget »hensynsfuldt« af dem. Han havde svært ved at se visdommen i at fyre en ny møntsort af på en nytårsaften, hvor mange begynder at se dobbelt. At vi i Euroland lige nu befinder os i et vadested, fremgår af skiltningen på cafeen. Man har anskaffet sig fine menukort, hvor priserne i euro står med store tal, mens den tilsvarende pris i franc kræver, at man finder læsebrillerne frem. Men dagens ret står stadig skrevet med kridt på tavlen henne ved døren - og her angives prisen kun i franc. Inden for en radius af 150 meter har vi hele tre bagerier. I det ene har man haft metalpersiennen trukket ned i flere døgn for at få fred til at beregne nye priser og få dem sat på nye skilte med euroen prangende øverst. Først i dag er man klar til at møde den nye virkelighed. Konkurrenten skråt over for er anderledes med på noderne. Her har man haft dobbelte prisskilte i flere måneder, og det nyanskaffede kasseapparat viser tillige klart og ubestrideligt, hvor mange byttepenge kunden har krav på i både euro og franc. Ingen tilløb til panik her. Det var der til gengæld hos vores tredje bager, ham der har de bedste croissants med mandelfyld. Madame bag disken jamrede sagte over alt det hovedbrud, som de store herrer oppe i Bruxelles havde påført hende og alle andre, der passer deres arbejde og betaler deres skat. Men hendes trofaste kunder sparede ikke på opmuntrende ord. Det skulle nok gå alt sammen. Det havde republikkens præsident lovet i sin nytårstale til sine »kære landsmænd«. Frankrig og Europa oplever netop nu en revolution, havde Chirac sagt, og med euro i hånden er Europa nu yderligere på vej frem. Og et trøstens ord havde han haft til bagerens kone og ligesindede: Tag det nu roligt, om lidt tænker vi alle i euro. .