I disse dage søger de fleste franskmænd desperat at slippe af med deres sidste småmønter i franc, så de endelig kan sige: »Jeg er også gået over til euro!«. Andre franskmænd har et andet problem: At få sig skilt af med en større eller mindre stabel 500-franc-sedler. Små diskrete formuer, som de ikke har orket at fortælle skattefar om. Aldrig før er så mange smykker, så megen fast ejendom, så mange dyre restaurantregninger blev betalt kontant. Både køber og sælger går stille med dørene, der er jo ingen grund til at bringe hinanden i forlegenhed. Men enkelte branchefolk har dog, under løfte om anonymitet, indrømmet, at de har gjort store forretninger med kunder, der åbenbart havde deres grunde til ikke at gå i banken som alle andre og få vekslet deres franc til euro. 150 lysky mia. francs Nationalbanken skønner, at der sidste år var 150 milliarder franc, mere eller mindre lyssky, der blev »unddraget« det almindelige pengeomløb. Nogle af pengene tilhører givetvis borgere med en samvittighed, der burde være lige så sort som deres skjulte penge. Andre, og mindre, summer opbevares i forsigtige sjæles strømpeskafter. Hvor vi taler om at have penge under madrassen, siger franskmændene gerne, at de fylder uldsokkerne. Et udtryk der stammer fra svundne, nøjsomme tider, da menigmand måtte være sin egen bank. Allerede i midten af 2001 konstaterede især luksusforretninger, at der blev lagt påfaldende mange 500-francsedler på disken. Kreditkort eller checkhefte blev i inderlommen. Strengt taget må en forretning ikke tage imod mere end 20.000 franc i kontanter, men vi er vel kun mennesker Human vekslelov Også i finansministeriet har man vist sans for menneskelig skrøbelighed. Det gjorde man med en ny lov, der giver folk ret til inden 30. juni at få vekslet franc til maksimalt 10.000 euro, uden at banken stiller spørgsmål. Banken kan heller ikke drages til ansvar for medskyld i eventuel skatteunddragelse. I realiteten har regeringen lige så stille udstedt en art amnesti. At knalde skattesnydere på stribe ville måske kunne skabe dårlige vibrationer omkring euroens indførelse. Faktisk tyr franskmænd hverken til madras eller strømpeskafter, når de lægger lidt til side. De foretrækker, ligesom hollænderne, at placere reservekapitalen i en metalkasse med lås på. Det fremgår af en undersøgelse, som American Express foretog sidste år. Tyskerne har derimod haft en forkærlighed for at gemme deres kære D-mark i dybfryseren.