Når liren, D-marken, francen og de andre europæiske valutaer går over i historiebøgerne den 1. januar og afløses af euro, taber danske pengeinstitutter millioner af kroner i indtægter på veksling af valuta. Samtidig vil det koste arbejdspladser i kontakt- og valutaafdelingerne, når bankerne i stedet for 12 forskellige kun skal tackle en enkelt valuta for landene i euro-området. De to storbanker Nordea og Danske Bank har regnet på tabet af omkostninger i veksling af valuta til private og erhvervskunder. Men de vil ikke sætte konkrete beløb på eller komme med bud på, hvordan de erstatter den mistede omsætning. »Vi har nogle gisninger om, hvor meget det vil koste. Det vil blive millioner, mere vil jeg ikke frem med«, siger sektionschef i Danske Banks hovedkasse, Torben Djurs Christensen, der er ansvarlig for kontantvalutaen til både private og virksomheder. Nordea vil heller ikke sætte præcise tal på tab af omsætning, men underdirektør Anders Gantzhorn fra kontantafdelingen siger, at tabet dog ikke runder et tocifret millionbeløb. Til gengæld vil overgangen til euro koste fem-seks jobs i kontantafdelingen, som i øjeblikket beskæftiger 30 ansatte. I fremtiden må pengeinstitutterne nøjes med at hente vekselomsætningen på andre valutaer, hvoraf især svenske og norske kroner samt britiske pund, dollar og yen er en væsentlig del. I verdenshandelen er dollar, yen og euro den fremherskende valuta. Det helt store stød til vekselomsætningen kommer, hvis danskerne skulle blive så glad for den nye fælleseuropæiske valuta, at de om nogle år stemmer ja til at skifte kronerne ud med euroen. Det vil ifølge de to banker betyde en halvering af omsætningen i de kontante vekselafdelinger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce