Elektronikvirksomheden Terma afviser kritikken af virksomhedens salg af militærteknologi til USA. Flere politikere kræver en ændring af eksportreglerne, efter Politikens oplysninger om, at udstyret er endt i israelske F-16 fly, der er blevet brugt mod det palæstinensiske selvstyre. »Der har aldrig været tale om, at vi kunne have solgt det her direkte til Israel, da de ikke bygger flyene. Vi har søgt Justitsministeriet om en eksportilladelse og oplyst, at kunden var det israelske flyvåben«, siger Termas direktør, Johannes Jacobsen. Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, Per Kaalund, og Enhedslistens forsvarsordfører, Søren Søndergaard, har krævet et stop for salget af våben til krigsførende lande. Et forslag som Johannes Jacobsen ikke mener, at det er op til ham at bedømme. »Det er en sikkerhedspolitisk vurdering, hvilke lande Danmark kan eksportere dele af våbensystemer til. Og det må nødvendigvis være en politisk vurdering, så det er selvfølgelig relevant at diskutere det. Men vi retter os bare efter reglerne«, siger han. Eksport siden 1975 Den århusianske virksomhed har siden 1975 leveret udstyr til F-16 fly, der produceres af den amerikanske fabrikant Lockheed. I april fik den danske virksomhed tilladelsen til at eksportere for op imod 100 millioner kroner elektronikudstyr til det israelske luftvåben. Danske virksomheder må ellers ikke sælge våben eller forsvarsmateriel til lande, der er i krig eller hærget af borgerkrig. Men det fremgik af udførselsansøgningen, at det israelske luftvåben var aftager af amerikanske USA F-16 fly. Kort tid efter brugte Israel for første gang F-16 fly i angreb på mål i Gaza og på Vestbredden. 'Ikke-dødbringende' fly Tidligere justitsminister Frank Jensen (S) gav eksporttilladelsen. Det skete med henvisning til, at når der er tale om salg af 'ikke-dødbringende materiel til EU- og NATO-lande, så kræves der ikke oplysninger om eventuel reeksport til tredjelande. Og fly er ikke kategoriseret som et våben, der i sig selv er dødbringende. Søren Søndergaard mener, at Justitsministeriet burde have sagt nej til Termas ansøgning. »Kan det virkelig være i orden for en dansk virksomhed at eksportere våbendele til et hvilket som helst krigsførende land, hvis bare disse våbendele først går over et EU- eller NATO-land«, spørger Enhedslistens forsvarsordfører.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.