Virksomheder, der sælger livsrelaterede produkter som medicin og fødevarer vil i stigende grad påtage sig en ekstra rolle som bistandsorganisationer i udviklingslande. Ellers risikerer de at miste offentlig anseelse, og det har ingen råd til i en fremtid, hvor social ansvarlighed er vejen til overlevelse i den internationale konkurrence, mener Novo Nordisks adm. direktør Lars Rebien Sørensen. »Selskaber inden for især medicin og fødevarer bliver fremover tvunget til at vise social ansvarlighed og for eksempel gå med i bistandsarbejde i udviklingslande. Det kræver både vores kunder, medarbejdere og omverdenen«, siger Lars Rebien Sørensen. Hans synspunkt bakkes op af konkurrenter og fremtidsforskere. Novo-koncernen, der i de første ni måneder af året har haft en omsætning på 17,3 milliarder kroner, oprettede i sidste måned en selvejende fond, World Diabetes Foundation, som skal hjælpe fattige lande til bedre behandling af sukkersyge. Over de næste ti år skyder koncernen en halv milliard kroner i projektet. »Jeg vil ikke risikere, at der pludselig dukker to blinde, indiske børn frem på tv-skærmen, der ikke kan få insulin. For så er det os, der får ansvaret. Vi bliver nødt til at definere vores rolle nu«, siger Lars Rebien Sørensen. Store dræbere Medicingiganten GlaxoSmithKline (GSK) »er fuldstændig enig«. GSK sælger præparater mod de største dræbere i udviklingslandene, nemlig hiv- og aids, tuberkulose og malaria. Den første opgørelse over, hvor meget ulandshjælpen koster koncernen, offentliggøres i årsregnskabet til foråret. »Det er et klart konkurrenceparameter for os at oprette hjælpeprogrammer i den tredje verden. Vi vil vise omverdenen, at vi arbejder som en samfundsbevidst virksomhed«, siger Morten Frank Pedersen, direktør for Public Affairs i den britiske koncerns danske afdeling. Hjælp til fattige Koncernens udviklingsprogrammer retter sig især mod forskning og økonomisk støtte til udviklingen af de fattige landes sundhedssystemer. Samtidig sælger GSK sin hiv/aids-medicin til fremstillingsprisen, svarende til 90 procents rabat. Anne Skare Nielsen fra Institut for Fremtidsforskning nikker genkendende til tendensen, men advarer virksomhederne mod fælder. »Et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre bliver troværdighed. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne ikke lover mere, end de kan holde«, siger hun. Seniorforsker Jannik Boesen ved Center for Udviklingsforskning (CUF) hilser det velkomment, at selskaber bliver mere interesserede i deres rolle i fattige lande. »Men det er meget farligt, hvis tendensen betyder, at den offentlige bistand skæres ned. Private hjælpeprogrammer må og kan aldrig erstatte den bistand, Danmark giver officielt«, siger Jannik Boesen. Især frygter han, at de private initiativer passer lidt for godt sammen med VK-regeringens bebudede besparelser på halvanden milliard bistandskroner. Han peger på, at projekterne risikerer at blive kortsigtede og tilfældige, hvis private overtager donorrollen. For eksempel kan man frygte, at virksomheder trækker sig ud af projekterne, når det ikke længere er oppe i tiden at være etisk ansvarlige. Betænkeligt »Det er yderst betænkeligt at styre bistandshjælpen af udbud og efterspørgsel. Virksomheder tænker især på deres kortsigtede interesser, og nu er etik så oppe i tiden. Offentlig bistand er langt bredere og mere langsigtet, fordi der ikke er de samme hensyn til, at der skal tjenes penge«, siger Jannik Boesen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) ønsker ikke at give en kommentar, før ministeriet er færdig med at finkæmme samtlige danske bistandsprojekter for sparemuligheder.