Vi har ikke brugt det, vi fik, men næste periode vil vi have mere. Sådan omtrent kan kommunerne og amternes argumentation ved overenskomstforhandlingerne sættes på formel. Overenskomstforhandlingerne på det kommunale og amtslige område begyndte i går, og parterne forhandlede traditionen tro hele dagen. Et af de krav, arbejdsgiverne har med i tasken, er flere penge til decentrale forhandlinger under ny løn, selv om de ikke fuldt ud brugte rammen for at forhandle løn decentralt sidste år. For den kommunale arbejdsgiver giver det imidlertid god mening. »Tilbagemeldingerne viser, at der er alt for få midler at forhandle om i forhold til det store arbejde, der ligger i at forberede og gennemføre de lokale forhandlinger«, sagde formanden for Kommunernes Landsforenings Løn og personaleudvalg, Ole Andersen, på et pressemøde i sidste uge. Han indrømmede dog, at »nogle kommuner er kommet længere end andre«. At arbejdsgivererne ikke har brugt ny løn fuldt ud ses af den såkaldte reguleringsordning. Det er en overenskomstaftalt ordning, som sikrer, at lønnen i det offentlige følger lønnen på det private arbejdsmarked. Og i april næste år skal alle ansatte i amter og kommuner have 1,2 procent udmøntet i over reguleringordningen. De offentlige lønninger er med andre ord ikke steget så meget, som de kunne. Og kommunerne kunne have uddelt flere midler ved decentrale forhandlinger, uden det ville have belastet de kommunale budgetter yderligere. Ny løn er et ledelsesmiddel De offentligt ansatte er overraskende meget bagud, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. »Man kunne forvente, at reguleringsordningen udløste meget mindre eller var negativ, fordi kommunerne ville satse på ny løn og vise, at det kunne bruges som det offensive ledelsesmiddel, det var tænkt som«, siger Flemming Ibsen, som med en kollega har skrevet en bog om lønsystemet. Arbejdsgivernes mål for overenskomstforhandlingerne er, at 50 procent af lønstigningerne skal gå til decentrale forhandlinger. Ved sidste overenskomst var det 14 procent. Flemming Ibsen mener, at arbejdsgiverne undergraver deres eget argument, når de ikke har brugt de 14 procent, der var afsat til ny løn i sidste periode. Kommunerne og amterne mener, at ny løn skal udbygges for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Og det får de brug for. En tredjedel af de ansatte i amter og kommuner er over 50 år, og en uddannelse som for eksempel sygeplejeuddannelse oplevede i år et kraftigt fald i ansøgere. Kritiske Men netop sygeplejerskerne, pædagogerne og hjemmehjælperne som kommuner og amter skal fastholde på arbejdsmarkedet, er imidlertid kritiske overfor, at flere penge flyttes til ny løn. Lønmodtagerne mener, at det store flertal har svært at forhandle sig til tillæg. Ikke alle kan have særlige kvalifikationer eller funktioner, og der skal også være mere i løn til de, som blot passer deres arbejde. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen pointerer, at dét netop er formålet med ny løn - kun de attraktive belønnes. Det skal kunne betale sig at påtage sig en ekstra opgave eller at dygtiggøre sig. »Meningen med ny løn er, at nogle skal have mere og andre mindre. Det er omvendt solidarisk. Det er dem, som arbejder på områder med ventelister eller de særligt dygtige, som skal have mere i løn«. Lønmodtagerne kritiserer desuden det ny lønsystem for at være trægt og dårligt. En undersøgelse de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab, KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), foretog i efteråret, viste, at en tredjedel af forhandlingerne under ny løn ikke var færdige et år, efter de skulle have være afsluttet. Desuden måtte over halvdelen af de nyansatte begynde, uden der var forhandlet ny løn. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen tror, modstanden fra de faglige organisationer i høj grad handler om, at de ikke vil afgive, hvad han kalder »den sidste bastion« - herredømmet over løndannelsen.