Sony-koncernen tilbageholder midlertidigt et parti Playstations bestemt for Danmark, mens Sony fremstiller nye kabler til det elektroniske legetøj. Det sker, fordi man i Holland har fundet tungmetallet cadmium i kabler til de populære spillekonsoller Playstation 1. Der bliver dog kun tale om begrænsede forsinkelser, og Sony Danmark regner i det store og hele med at kunne dække efterspørgslen op til jul, forlyder det fra koncernens marketingsafdeling. De hollandske myndigheder meddelte tirsdag, at toldere og miljøinspektører har beslaglagt 1,3 millioner spillekonsoller af mærket Sony Playstation 1, fordi de tilhørende kabler indeholder op til 20 gange den tilladte mængde cadmium. De beslaglagte varer har en værdi af over 1,3 milliard kroner. Der er ingen direkte sundhedsfare forbundet med at røre ved de cadmium-holdige kabler. Grænseværdierne for cadmium er indført for at forhindre, at tungmetallet slipper ud i miljøet, når produkterne kasseres. Hvis cadmium kommer ind i fødekæden, kan det forårsage nyreskader hos mennesker. De ulovlige kabler er ifølge Miljøstyrelsen fremstillet i Kina. Der er fælles EU-regler på vej om at udfase brugen af cadmium, men foreløbig reguleres området i Danmark efter nationale regler. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har efter de hollandske fund skrevet til Sony og inden 14. december bedt om svar på, om Sony-produkter solgt i Danmark også kan indeholde cadmium. Marketingsafdelingen i Sony Danmark er ikke over for Ritzau i stand til at svare på, om der tidligere kan være indført tungmetalholdige produkter til landet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand