Selv om danskerne i gennemsnit sidste år arbejdede en uge mere om året end for bare seks år siden, er det ikke godt nok. Det er nemlig tvivlsomt, om den aktuelle tendens til mere arbejde per dansker er stærk nok til også i fremtiden at afhjælpe problemerne med at betale for velfærdssamfundet. »Det her er ikke noget, der vælter den faste bekymring, vi har i forhold til de langsigtede problemer med at finansiere velfærdssamfundet. For det er først for alvor efter 2005, at befolkningsudviklingen begynder at være imod os«, siger forhenværende vismand, økonomiprofessor Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus. Den såkaldte forsørgerbyrde, hvor færre erhvervsaktive i fremtiden skal betale for de offentlige velfærdsydelser til de flere ældre og de flere helt unge, kunne ellers principielt lettes, hvis hver enkelt dansker gav den en ekstra skalle på arbejdet. Kvinder hiver tal op Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne lagde 1,5 procent arbejdstimer ekstra på jobbet i 2000 sammenlignet med 1999. I alt er antallet af arbejdstimer steget med 8,8 procent fra 1995, og da der samtidig kun er kommet 5,8 procent flere i beskæftigelse, betyder det, at den gennemsnitlige arbejdstid per dansker er steget. Udviklingen er især drevet af, at mange flere kvinder i dag er på fuldtid end for bare seks år siden. Flere arbejdstimer kan fuldt ud erstatte flere hænder, men forskningsleder Iwan Thaulow fra Socialforskningsinstituttet (SFI) tror, at de ekstra arbejdstimer kan vise sig at være en flygtig størrelse. »Vi er i en højkonjunktur, og får vi en nedtur, er jeg slet ikke sikker på, at de flere arbejdstimer holder om fem år. Så kan det godt være, at folk går ned i arbejdstid igen«, siger Iwan Thaulow. Sidste ressourcer Han mener, at vi meget vel kan være ved at tappe de sidste ekstra ressourcer, arbejdsmarkedet i øjeblikket kan opdrive. At vi har nået et mætningspunkt, hvor mange hverken vil eller kan gå fra deltid til fuldtid. Finansministeriet har opstillet et krav til udviklingen frem til 2010, som hedder, at der netto skal 85.000 ekstra personer ind i arbejdsstyrken. Her har man en konservativ indgang til emnet arbejdstid. »Vores beregninger af den fremtidige arbejdstid baserer sig udelukkende på de gældende overenskomstaftaler om arbejdstid og fritid, og på kendte demografiske forskydninger, hvor der bliver flere ældre og flere unge. Det gør vi ud fra en forsigtighedsprincip, i erkendelse af at det er meget vanskeligt at gætte på, hvor meget danskerne vil arbejde i fremtiden«, siger afdelingschef Per Callesen fra Finansministeriet. Bundlinjen i regeringens mekaniske fremskrivninger er derfor, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid falder med 36 timer frem til 2010 - altså et fald, der neutraliserer fremgangen de sidste seks år.