Den nyudnævnte trafikminister Flemming Hansen (K) presser på for at få taget en beslutning om bygning af en bro til Tyskland til 40 milliarder kroner. Allerede i går eftermiddags under transportministermødet i Bruxelles bragte han emnet på bane over for sin tyske ministerkollega. »Jeg har svært ved at se en eneste ulempe ved at bygge en Femerbro«, siger Flemming Hansen. Den nye trafikminister peger på, at Berlin er blevet hovedstad, og landene i Østeuropa snart vil være medlemmer af EU. »Berlin og landene i øst skal forbindes til Øresundsregionen. Det kan blive et dynamisk kraftcenter uden sidestykke i historien«, siger Flemming Hansen. Trafikministeren ser også bygningen af broen som ganske almindelig imødekommelse af efterspørgslen. »Hvis man ser på trafikudviklingen i en hvilken som helst periode af danmarks- og europahistorien, så bevæger det sig kun én vej. Der bliver mere og mere trafik. Det vil være uansvarligt ikke at forberede os på den situation. Femer vil være en fantastisk god kanal sydpå og i allerhøjeste grad for jernbanegods«, siger Flemming Hansen. Forbehold i S og DF På trods af trafikministerens entusiasme er det langt fra givet, at der er flertal i Folketinget for at bygge en fast forbindelse over Femer Bælt. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der er de to flertalsmuligheder ministeren har, har forbehold over for en rask beslutning. Den tidligere danske regering og den tyske regering har hidtil kun været enige om at undersøge, om det er en god idé at bygge en bro. Det skal blandt andet undersøges, om der er interesse for at skyde penge i en Femerbro, men allerede nu har EU-kommissionen sagt, at den vil betale 20 procent af broen. Også den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg, der er stor långiver til Øresundsbroen, er velvilligt indstillet over for det dansk-tyske broprojekt. Resultatet af 'interessetilkendegivelsesrunden' er dog først klar til april. Allerede nu kan det imidlertid siges, at det bliver vanskeligt bruge samme model som ved både Storebælts- og Øresundsbroen. De blev bygget af statsselskaber, der kunne optage billige lån med statsgaranti, men begge broer skal betales af brugerne gennem broafgifter. Den model er imidlertid i strid med den tyske forfatning.