Tusindvis af mælkebøtter har en frustreret haveejer trukket op af sin have. Lige meget hjælper det. Den gule blomst bliver ved med at fylde plænen, og sådan bliver det ved med at være. Mælkebøtten er uudryddelig. Jeg er sikker på, at du mindst en gang tidligere har behandlet emnet mælkebøtter, og jeg har en fornemmelse af, at du ser på sådanne med milde øjne. Skønt gammel i gårde, som man siger, er jeg nylig trådt ind på haveområdet og har derfor ikke læst eventuelle tidligere redegørelser, ligesom jeg har den opfattelse, at mælkebøtter er grimme og ødelægger de græsarealer, som mosset ikke allerede har taget.

I foråret stak jeg manuelt mellem 1.200 og 1.500 mælke-bøtter - fik vel rod og hele svineriet med op i 50-65 procent af tilfældene. Så 1. juni mente jeg, at jeg kunne udråbe haven til mælkebøttefrit område. Det holdt en uge eller to, hvorefter der var næsten lige så mange som før om end af lidt mere skrantende og anæmisk udseende. Dem (de fleste af dem) stak jeg også, men siden blev det en ulige kamp. Uanset om det er sol eller regn, vælter mælkebøtterne op af jorden og er nu mangfoldigere end græsset! De sidste to måneder har jeg kun fjernet dem, der er vokset store eller har sat blomst (relativt få).

Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op, men jeg søger en mindre fysisk og psykisk krævende metode end den, jeg har valgt (for at undgå skadelige midler, der også dræber de andre blomster, som vi godt kan lide i græsset). Det er også muligt, at indsatsen er mere effektiv, hvis det sker på et andet tidspunkt (end maj). Har du et råd? Der er masser af gigantiske mælkebøtter i kvarterets hegn og fortovs-gadearealer, men mærkeligt nok er der stort set ingen i plænerne hos naboerne til begge sider. Hvorfor har de lige valgt vores have?

Jeg har ved et uheld konstateret, at ganske almindelig husholdningseddike slår græsset ihjel. Kan man give hver enkelt mælkebøtte en sprøjte med eddike og forvente, at den forsvinder for altid? Alle forslag modtages med kyshånd.
Bjarne Kirketerp, CharlottenlundSvar: Den er slem, rigtig slem! Du lider af et Taraxus-traume (på dansk mælkebøttetraume), og det er lige til krisehjælp og mælkebøttepsykolog og - terapi og alt muligt andet. Godt, at du tog dig sammen og skrev til Politikens havebrevkasse. Det er trods alt gratis! For jeg kan fortælle dig, stille og roligt, at mælkebøtten er en af de mest fantastiske planter, der findes. Når den har sendt sine frø ud på de små, vidunderlige faldskærmsvinger, og frøene er landet et sted, hvor de kan få kontakt med den underliggende jord, så sker miraklet: De spirer - sender en rod langt ned i helvede - danner mælkebøtteblade - gør sig klar til at indtage endnu en stump af vor verden. Og de gør det, uanset om jorden er af ler eller sand eller asfalt eller den blødeste muld. Mælkebøtten er pionerplanten over alle. Den kan gro hvor som helst - i hvilken som helst slags jord - bare den er lys! Jeg er dybt imponeret over, at du i år har stukket mellem 1.200 og 1.500 mælkebøtter. Men jeg må så med beklagelse fortælle dig, at du dermed har givet plads til dobbelt så mange nye individer. Om sommeren er luften tyk af mælkebøttefrø, der svæver smukt og poetisk fra marker og hegn og fortove og lander alle mulige steder. De svæver ind i din have, uanset hvor meget du stikker. De spirer alle de steder, hvor der er antydningen af bar jord. De blomstrer næste forår med smukke, gule blomster. De er af en eller anden grund (som jeg ikke forstår) hadet ud over alle grænser. Kære Bjarne! Du kan ikke holde din have fri for mælke-bøtter, medmindre du vælger den ulykkelige metode at sprøjte hele lortet med plænerens to gange om året. Du kan stikke dig selv og dine mælkebøtter til vanvid, og de vil blive ved med at spire og vokse og blomstre. Du er nødt til at ændre dit forhold til mælkebøtter, for ellers bliver du vanvittig. Gør så meget, som du orker. Men glem alt om, at din have skal blive mælkebøttefri, for det bliver den aldrig. Husholdningseddiken: Jeg er lidt fascineret ved tanken om, at du ved »et tilfælde konstaterede, at det slog græsset ihjel«. Jeg forestiller mig, at du går i Fakta og køber litervis af eddike på tilbud. Men jeg vil advare dig: Lad være! Du vil muligvis i år 2002 via en ihærdig indsats med kniv og eddike kunne minimere dit mælkebøtteproblem. Men du vil aldrig kunne eliminere det. Mælkebøtten er uudryddelig. Den længe leve!