En brændeovn er ikke bare en brændeovn. Hele huset kan varmes op, pizzaen kan stoppes i ovnen, og så kan man jo også vælge bare at nyde ilden. LørdagsLiv har besøgt fire hjem med vidt forskellige måder at fyre op på, men med det til fælles, at de alle stræber efter at få det størst mulige varmeudbytte af træet og ilden. OVNEN VARMER HELE HUSET Da Jacob Gotschau og Gitte Anette Knudsen byggede til i deres hus i H/F Kalvebod, i Sydhavnen, København, fik de samtidig ændret opvarmningsmetoden i huset, så de fik et centralvarmeanlæg, hvor brændeovnen fungerer som fyr i et vandbåret varmesystem. »Vi opvarmer den ekstra plads, tilbygningen har givet, for de samme penge, som vi brugte på at varme op for før, hvor vi havde en almindelig brændeovn, som vi supplerede med elvarme. Det har også givet en bedre varme, for gulvvarmen er mere stabil og rolig, og den er nede ved gulvet, hvor vi har brug for den«, fortæller Jacob Gotschau. Øverst på brændeovnen sidder en varmtvandsbeholder, som er koblet på et røranlæg i gulvene. Ved hjælp af en pumpe bliver det opvarmede vand ført rundt i hele huset, og opvarmer på den måde de 96 kvadratmeter via gulvvarme. Vandet pumpes rundt i rørerne, når det er 60 grader varmt, og en ekspansionsbeholder på væggen ved siden af ovnen sørger for plads i systemet, hvis pumpen skulle svigte, og vandet begynde at koge. Via et rør i ekspansionsbeholderen bliver vandet i en sådan situation ledt ud i det fri. Og det virker, fandt de ud af, allerede første gang de tog anlægget i brug. Pumpen lagde ud med at svigte, hvilket resulterede i kaskader af damp i et kvarters tid, indtil vandbeholderen var tom, for brændeovnen kan ikke bare slukkes, hvis der er behov for det. Brændeovnen, en Lotusmodel, som kan tilsluttes et varmtvandsmodul, købte de via Den Blå Avis for 5.000 kroner, varmtvandsbeholderen er ny. Købt for samme beløb hos en pejseforhandler. Det årlige brændselsforbrug sniger sig op på ti rummeter om året. En Lotusovn med et varmtvandsmodul koster ca. 19.000 kroner. Nogle pejseforhandlere har VVS-folk tilknyttet, som giver tilbud på, hvad det vil koste at installere et centralvarmeanlæg. ILDEN BRÆNDER I SKORSTENEN Da Mette Rio og Kim Hattesen købte hus i kartoffelrækkerne på Østerbro i København, var der pejs i skorstenen i stuen. Oprindeligt har der været komfur her, nu var der bare et åbent hul, som trak mere varme ud af rummet, end det gav fra sig, så de valgte i stedet at sætte en lukket pejseindsats ind i skorstenen. De fandt en smed, som svejsede en lukket pejseindsats efter mål. Samtidig murede han et konvektionssystem op, så luften nu bliver trukket ind under ovnen, op bagved og videre ud i rummet, så varmen på den måde fordeles i stuen. Det hele for ca. 10.000 kroner. Under ovnen er der et rum til brænde, ovenpå en rist til at lune vand og hæve dej. Hovedopvarmningen i huset er fjernvarme, som er koblet på et varmtluftssystem, der fungerer uden radiatorer. Om vinteren er det ikke nok til at varme ordentligt op i stueetagens åbne køkken, alrum og stue, så i den kolde tid bliver der tændt op i ovnen hver dag. Brændet har de indtil nu købt fra Kofoed Skole i København, som fik træ fra kommunens træfældninger, som de savede og kløvede. Det sidste 1 1/2 år har Kofoed skole imidlertid ikke modtaget noget træ, så de har ikke mere brænde i øjeblikket. Pejseindsatser efter mål: Lüth Johan Smedie, Idasvej 2, 4600 Køge. Tlf. 56 66 06 11 BRØD BAGT PÅ BRÆNDE Masseovnsbygger Leif Stubkjær bor i Tisvildeleje i et gammelt murmesterhus, som han varmer op med en masseovn suppleret med fjernvarme, de steder strålevarmen fra ovnen ikke når ud. Oven på ovnen ligger en vandtank, som er koblet på en varmtvandsbeholder, så masseovnen også står for opvarmningen af det varme vand om vinteren. Om sommeren er varmtvandsbeholderen koblet på en solfanger. Før Leif Stubkjær kunne bygge ovnen, som vejer 2 1/2 ton, måtte han lægge et fundament af lecablokke under trægulvet, hvor den skulle stå, så det kunne bære den tunge ovn, og det isolerer så samtidig under ovnen. Ovnen står i en vinkelstue på 55 kvadratmeter og varmer både stuen og køkkenet, som ligger i umiddelbar forlængelse, op. Desuden stiger varmen opad, og varmer også lidt på første sal. Masseovnen består af to dele. Et indre brændkammer med luftkanaler og en tyk ydre stenmasse, som absorberer varmen og langsomt afgiver den igen. Man fyrer kraftigt op en gang i døgnet med en kurvfuld brænde, ca. 8-12 kilo i en times tid. Temperaturen i ovnens indre kommer da op på 900 grader, og det afsætter nok varme i stenmassen til at holde en passende temperatur i et døgn. Denne model er med indbygget bageovn, som 1 1/2 time efter opfyring har en temperatur på ca. 250 grader, og i de næste 2-3 timer er den klar til brug. »Vi bruger den til brød, pizza, stege og alt, hvad man ellers laver i en ovn. Det giver en særlig aroma, at det er en stenovn, og til billigere pris, fordi man udnytter den varme, der er i forvejen. Man skal bare indrette sig, så det passer. Vi fyrer op om eftermiddagen efter arbejde og sidder og nyder ilden. Når den er brændt ud, og der er gået 1 1/2 time, kan vi så putte maden ind i ovnen«. Leif Stubkjærs brændeforbrug ligger på 6-7 kubikmeter brænde, hvis det er bøg og birk. Er det gran og fyr, leveret fra skoven ved siden af, bruger han ca. 10-12 kubikmeter om året. En masseovn med bageovn koster 45.000 kroner, hvis fundamentet er stærkt nok i forvejen. Den billigste udgave hos Leif Stubkjær er en mindre masseovn til 35.000 kr. Tlf. 48 70 80 70. Internet: www.stubkjaer.net FORSLUGEN MINIOVN Der er god varme i Signe Frostholms etværelseslejlighed i Ballonparken på Amager. Midt i rummet står en Morsø støbejernsovn og luner. Købt brugt for 1.500 kroner for to år siden, og den klarer snildt at varme de 30 kvadratmeter med hems og højt til loftet op. Men ovnen lagde ud med at sluge 8-10 kubikmeter brænde på en sæson. Lejligheden i det svenskrøde træhus er godt isoleret, og Signe Frostholm mente, at brændet futtede for hurtigt af i ovnen på grund af et kraftigt træk i den store skorsten, som kun har hendes ovn tilsluttet. Hun tog ud på Christianias ovnværksted og spurgte, hvad der kunne gøres ved problemet. Rådet lød, at hun skulle beklæde ovnens indvendige sider med ovnsten og sætte en røglem ind øverst i den. Og det hjalp. Mere effektiv brændeudnyttelse og dermed et mindre brændeforbrug er resultatet. Ovnen bruger hun også til at lune vand på. Der er et kogeblus med jernringe øverst, som også kan bruges til madlavning. Signe Frostholm fyrer både op med brænde og med biobrændsel (briketter af presset savsmuld), som har den fordel, at det kan købes tørt året rundt, hvorimod brænde ofte er fugtigt af at ligge ude, hvis man køber det midt i fyringssæsonen. Christianias snedker og ovnværksted, Blå Hus, Mælkevejen. Tlf. 32 95 30 51. Køb, salg og restaurering af ovne og møbler. Har antikke ovne fra hele Europa.