Tomaten har i alle dens afskygninger indtaget spisebordet som danskernes foretrukne grønsag og har klart distanceret guleroden som spisebordets konge. Samtidig er forbruget af salater i stærk vækst, mens løg taber terræn sammen med guleroden. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbruget af friske tomater, dåsetomater, tomatketchup med mere er gået frem med syv kg pr. dansker årligt eller 48 procent til nu 22,5 kg. Tomatens sejrsgang er samtidig den væsentligste årsag til, at vores forbrug af grønsager er stigende. Samlet er vores forbrug af grønsager steget til knap 70 kg per dansker årligt fra knap 62 kg for tre år siden. Både godt og skidt Det er både gode og dårlige takter i vores ændrede forbrug af grønsager, mener kostforsker i Fødevaredirektoratet Sisse Fagt. »Det er godt, at det totale forbrug af grønsager er gået op. Men samtidig er det negativt ud fra et kostfibersynspunkt, at salater, agurker og tomater er gået frem på bekostning af gulerødder og løg«, siger Sisse Fagt, der er tilknyttet kampagnen '6 om dagen', som skal få danskerne til at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. De nye tal svarer til, at forbruget af grønsager er hævet fra 168 til 190 gram dagligt. Hvorfor netop tomaten vinder frem, er der flere bud på. »Der er kommet et langt større udbud af forskellige typer friske tomater i butikkerne, som for eksempel cocktailtomater, sherrytomater og stilktomater. Og så har jeg på fornemmelsen, at stigningen i forbruget af fast-food, hvori der ofte indgår tomat, er forklaringen på, at forbruget stiger så meget«, siger administrerende direktør Vagner Jensen fra Gasa-Odense, der er en af landets største frugt- og grøntgrossister. Vagner Jensen er i øvrigt uforstående over for Danmarks Statistiks tal, der viser et stort fald i forbruget af gulerødder, og i detailkæden FDB har frugt- og grøntchef Poul Erik Andersen heller ikke observeret et fald. »Vores salg af friske gulerødder er ikke faldet«, siger Poul Erik Andersen. Han kan se en større interesse for såkaldte småvarer. »Salater er i stærk vækst, og det hænger blandt andet sammen med, at vi i Danmark har fået et fantastisk udbud af salater«, siger Poul Erik Andersen. De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at vi spiser næsten dobbelt så meget salat i dag som for tre år siden. Kostforsker Sisse Fagt mener også, at man skal tage tendensen til faldende forbrug af gulerødder med et gran salt. Frugtkvarter »Der er ofte store tilfældige udsving i de enkelte år, så vi foretrækker at se udviklingen over et længere stræk«, siger hun. Under '6 om dagen' kampagen er der iværksat forsøg med en såkaldt frugtkvarterordning, hvor skolebørn - på linje med skolemælken - tilbydes en frugt- og grøntpakke i det lille frugtfrikvarter. Den indeholder blandt andet såkaldte snackgulerødder, som er små søde gulerødder, der er skrællet. Ifølge GASA og FDB er der stigende efterspørgsel efter netop snackgulerødder og andre forarbejdede grønsager, men foreløbig udgør de kun tre procent af det samlede salg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø