Flere tusinde forbrugere i EU dør hvert år af sygdomme fra den mad, de spiser, og det vil EU nu gøre noget ved. Derfor blev EU-landenes 15 landbrugsministre tirsdag præsenteret for et forslag, der markant skal skærpe kampen mod salmonella, campylobacter og andre fødevarebårne sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker - de såkaldte zoonoser. EU-kommissionen foreslår blandt andet, at EU-landene skal forbedre overvågningen og kontrollen med zoonoser, og at landene skal forpligtes til at gennemføre nationale handlingsplaner for at bekæmpe dem. Men forslaget er alt for slapt, og det vil tage alt for mange år, før det er gennemført, mener både Landbrugsraadet og Forbrugerrådet, som dog er tilfredse med, at EU nu tager fat om problemet. »Der er gode elementer i forslaget, men der mangler både vilje til at gennemføre det og sanktioner over for de lande, der ikke lever op til det«, siger bromatolog Gitte Gross, Forbrugerrådet. Gennemført i Danmark Stort set alle kravene i det nye direktiv er allerede gennemført i Danmark, og de manglende regler har derfor kun betydning for de danske forbrugere i forhold til importerede varer. Derfor kritiserer Landbrugsraadet også forslaget for at arbejde med en alt for lang tidsramme. Der kan nemlig gå helt op til næsten 10 år, før det er helt gennemført i alle 15 EU-lande. »Ambitionsniveauet er for lavt, og vi ønsker, at direktivet bliver mere præcist og forpligtende. Men dansk landbrug har ingen problemer med at leve op til det nye forslag«, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Ingen indgreb Han kritiserer desuden, at der ikke er planer om at gribe ind over for den lange række af EU-lande, der stadig ikke lever op til de flere år gamle og langt mere lempelige EU-regler om bekæmpelse af zoonoser. »Vi er utilfredse med, at kommissionen ikke engang har sikret, at landene overholder det nuværende direktiv, og der er ingen væsentlige ting i det nye forslag, der gør, at vi kan have tillid til, at det sker nu«, siger Peter Gæmelke. Delte meninger Fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) siger efter landbrugsministrenes første diskussion af direktivet, at der er meget delte meninger om det. En række lande mener, at forslaget er alt for ambitiøst, mens især de nordiske EU-lande støtter det. Hun kritiserer dog også, at de fleste lande endnu ikke har indført de gældende regler. »Det er godt, at forslaget kommer, men det er skidt, at landene ikke implementerer de gamle regler, og det bør vi sikre. Og der bør være en belønning til dem, der allerede har gjort det«, siger hun.