Danskerne reagerer foreløbig negativt, men også behersket på terroraktionen mod USA i sidste måned. Danske familier føler sig ikke ramt på deres personlige økonomi, sådan som det er tilfældet i USA. Men dansk økonomi bliver som helhed trukket ned, sandsynligvis som følge af de svære økonomiske problemer USA er havnet i - problemer, der kan mærkes i Europas største økonomiske magt - Tyskland. Først når de svagere konjunkturer koster job i Danmark, bliver forbrugerne for alvor negativt stemt. Ingen panik Vurderingen følger af den første måling af danske forbrugeres syn på den aktuelle situation og udviklingen et år frem efter terrorangrebet, som Danmarks Statistik har foretaget. Den såkaldte forbrugertillidsindikator - som er udregnet på baggrund af i alt fem spørgsmål om familiernes personlige økonomi og synet på dansk økonomi - faldt således med fire point til minus tre fra september til oktober. »Faldet i forbrugertilliden må ses som en afsmitning af begivenhederne i USA. Folk er bekymrede, men der er ingen panik. Det er alt for tidligt at gå i panik«, siger cheføkonom Jørgen Birger Christensen fra Danske Bank. Alt i alt var tallet nogenlunde som ventet i Danske Bank. »Hvis der ikke sker mere med stemningen blandt forbrugerne, så er det her ikke noget, der kan trække dansk økonomi yderligere ned«, siger Jørgen Birger Christensen, som dermed holder fast i bankens økonomiske vurdering. Fremgang i 2002 Danske Bank venter på linje med de fleste andre, at forbruget stagnerer resten af året. Næste år er der atter fremgang - med det forbehold, at der ikke sker flere skred i forbrugernes tillid. Målingen blandt forbrugerne er hovedsageligt foretaget i første uge af oktober - inden tilfældene af miltbrand i USA, og inden forsendelser med mistænkeligt hvidt pulver også dukkede op i Danmark. Denne udvkling kan betyde, at forbrugerne reagerer negativt i den kommende tid. Gode tegn I en sammenligning med andre store begivenheder og politiske tiltag som for eksempel det danske nej til Maastrichttraktaten i juni 1992, alvorlig valutauro i september 1992 og den økonomiske stramning i pinsepakken i 1998 er danskernes reaktion på terroren i USA foreløbig behersket. »Forklaringen er, at danskerne ikke er truet direkte på pengepungen - endnu. Den private husholdningsøkonomi ser fortsat god ud i øjeblikket, og arbejdsløsheden er lav. Det er gode tegn. Men risikoen for, at det går den modsatte vej, er blevet meget større«, siger Jørgen Birger Christensen.