Trods international miltbrandpanik holder den tyske medicinalgigant Bayer benhårdt fast i sit lukrative monopol på at fremstille den eftertragtede Cipro-medicin, der er den mest anvendte behandling mod den dødelige bakterie. Bayer har senest truet den canadiske regering med retssag for brud på internationale patentregler, fordi canadierne - af frygt for at blive næste offer for bioterrorisme - har bedt en canadisk konkurrent til Bayer om at fremstille en kopi af Cipro. Bayer lover gratis piller Formålet var at sikre et tilstrækkeligt stort medicinlager til en billigere pris. Men efter de tyske trusler har Canada nu lovet at overholde Bayers eneret på medicinen, indtil patentet udløber i 2004. Til gengæld donerer Bayer 200.000 gratis Cipropiller og leverer en million ekstra inden for 48 timer, hvis Canada bliver angrebet. Bayers hovedkvarter i den tyske by Leverkusen ønskede i går ikke at kommentere sagen over for Politiken. Men der er ingen tvivl om, at koncernen har store økonomiske interesser på spil. Siden de første tilfælde af miltbrand blev konstateret, er Bayers aktier steget over ti procent, ligesom den øvrige biotekbranche kan glæde sig over massive aktieløft. Kæmpe efterspørgsel Selv om Bayer planlægger at tredoble produktionen af Cipro, rækker det dog ikke i forhold til efterspørgslen. For eksempel kræver den amerikanske regering et lager på 1,2 milliarder piller, men Bayer kan kun producere 15 millioner om ugen. Behovet ligger et penibelt pres på den amerikanske regering, der forstærkes af, at Canada nu har signaleret, at brud på internationale patentregler ikke længere er tabu. Indtil nu har de to lande været rørende enige om at støtte medicinalbranchens behov for at patentere deres præparater, også selv om medicinen er livsnødvendig for patienter. Men efterhånden som farlige pulverbreve har opskæmt amerikanerne, har Bushregeringen fået svært ved at opretholde sin støtte til USA's medicinalindustri, der er verdens største. Hykleri Læger uden Grænser, der er stærk modstander af de gældende patentregler, glæder sig over, at Vesten »endelig tager patentproblemet alvorligt«. »Men det er hykleri og dobbeltmoralsk, at rige lande først viser interesser, når deres egne borgere bliver ramt«, siger Søren Brix Christensen, bestyrelsesformand for Læger Uden Grænsers danske afdeling og læge på Rigshospitalet. »Vi har desværre set samme holdning før. For eksempel var der ingen selskaber, der gad producere medicin til bekæmpelse af sovesyge, fordi afrikanerne ikke kunne betale. Men da man senere fandt ud af, at præpartet også kunne fjerne kvinders uønskede hårvækst, kom der igen gang i produktionen«, siger han.