Flere og flere virksomheder snyder på vægten over for deres ansatte. De vil gerne forhindre, at de gode medarbejdere går til konkurrenterne, men de vil ikke betale for det. Virksomhederne skal nemlig betale medarbejderne ekstra i løn, hvis de pålægger dem en konkurrenceklausul, der afskærer dem fra at smutte over til konkurrenten på den anden side af gaden. Både i IT-fagforeningen Prosa og Ingeniørforbundet i Danmark (IDA) ser man et stigende antal ansættelseskontrakter med klausuler, der begrænser medlemmernes muligheder for at skifte arbejde. Går glip af halv løn Funktionærloven kræver, at virksomheden betaler den ansatte nogle penge for at pålægge dem en konkurrenceklausul om, at de ikke kan tage arbejde i en konkurrerende virksomhed. Det er minimum halv løn i den periode medarbejderen er bundet af klausulen efter at have forladt virksomheden. Det drejer sig typisk om et år. De regler betyder ifølge formanden for Prosa Henrik Kroos, at mange virksomheder forsøger at slippe billigere ved at komme med alternativer. »Virksomhederne er ved at blive mere og mere opmærksomme på funktionærlovens bestemmelser om konkurrenceklausuler, og det betyder, at de forsøger at slippe uden om dem«, siger Henrik Kroos. Aftale med kunder Politiken er i besiddelse af et eksempel på en klausul, hvor virksomheden har aftaler med kunder om, at de ikke kan ansætte en medarbejder fra virksomheden i 12 måneder fra den dag, medarbejderen fratræder sit job. Et andet eksempel er, at virksomhed kræver, at en medarbejder skriver under på, at han ikke vil kontakte andre ansatte i virksomheden efter, at han er fratrådt sit job. Professor i arbejdsret Jens Kristiansen fra Københavns Universitet mener, at de eksempler på klausuler, som Politiken refererer til, kan være problematiske i forhold til funktionærlovens bestemmelser. Flere om ugen »Vi får en to til tre eksempler på den slags klausuler om ugen«, siger Per Ole Front formand for IDA. Han mener, at det er et stadig voksende problem for hans medlemmer, at arbejdsgivere forsøger at omgå funktionærloven. Han ser også eksempler på, at virksomhederne forsøger at holde på deres ansatte ved at pålægge dem at tilbagebetale udgifterne til efteruddannelse eller kurser, som de har gennemgået, mens de har været ansat. I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser juridisk konsulent Lise Bardenfleth, at det er et problem de kender til i DA. Hun mener, at lovligheden af den type klausuler i sidste instans er et spørgsmål, som domstolene må tage stilling til. »Jeg har ikke kendskab til, at det skulle være et problem blandt vores medlemsorganisationer, der organiserer virksomheder i alle brancher. På den baggrund mener vi heller ikke, at der er behov for at ændre reglerne i funktionærloven«, siger Lise Bardenfleth. Hun peger på, at det er DA's holdning, at funktionærlovens regler om konkurrenceklausuler i forvejen er for stramme og pålægger virksomhederne for høje omkostninger. Professor Ruth Nielsen fra Handelshøjskolen i Københavns Juridiske Institut ønsker ikke at kommentere de konkrete sager, men hun påpeger dog, at der i øjeblikket verserer en del retssager om netop konkurrenceklausuler.