Stik imod den tidligere debat om patenter på aids-medicin frikender en ny Harvardrapport nu medicinalselskaberne for at være hovedansvarlige for, at millioner af afrikanske aids-ramte afskæres fra behandling. Rapporten, der blev offentliggjort i går i det store amerikanske tidsskrift JAMA under American Medical Association, vækker harme blandt læger og aids-forskere. Også den humanitære organisation Læger Uden Grænser er kritisk, selv om forfatteren bag undersøgelsen, den canadiske sundhedsøkonom Amir Attaran, har et bijob som konsulent for organisationen. Attaran peger på, at det ikke er medicinalbranchens patenter, men fattigdom og mangel på vestlig bistand, der har det største ansvar for, at Afrikas 25 millioner hiv- og aids-syge forhindres i at komme under behandling. Konklusionen kommer han frem til ved at tjekke 15 forskellige aids-præparaters udbredelse i 53 afrikanske lande og sammenholde regnestykket med, hvor mange af disse lægemidler der rent faktisk er under virksomheders patentkontrol. Resultatet er, at der kun eksisterer patenter i 22 procent af de mulige tilfælde. Dertil kommer, at flere af præparaterne i dag sælges til de fattige lande med store rabatter eller helt foræres væk. Det sker især efter massivt pres fra Læger uden Grænser og andre humanitære organisationer tidligere på året. Få behandles »Meget få, måske kun én ud af hver tusind hiv-positive afrikanere, modtager behandling. Den knaphed kan ikke skyldes de relativt få patenter, der findes i de fleste afrikanske lande. Andre faktorer, især den store fattigdom og regeringers passive holdning til problemet, har skylden«, siger Attaran til Politiken. Han nævner, at de 23 rigeste vestlige lande i 1999 til sammen kun donerede 120 millioner dollar til hiv- og aids-ramte afrikanere. Det svarer til to-tre dollar per person - eller omkostningerne ved at bygge seks-syv kilometer motorvej. »Vi bør fjerne opmærksomheden fra patenter og i stedet presse vestlige regeringer til at hjælpe økonomisk. Virksomhederne har accepteret at sælge deres produkter til discountpris. Men det hjælper ikke, så længe der stort set ikke eksisterer et afrikansk sundhedssystem«, siger Attaran. Tarveligt Professor og overlæge på Rigshospitalet Peter Skinhøj, der også er formand for Aids-Fondet, er enig i, at fattigdom og mangel på bistand er kerneproblemerne. »Men det er tarveligt at konkludere, at der kun findes få patenter i Afrika. Virksomhederne har nemlig kun givet afkald på patentretten til de præparater, som er svære at bruge, eller som ikke længere er særlig udbredte. De bedste og mest anvendelige præparater, som vi for eksempel bruger til danske aids-patienter, er fortsat patenterede«, siger Peter Skinhøj. Læger uden Grænser er enig: »Det nytter ikke at give patenterne fri på produkter, der ikke længere har klinisk relevans«, siger læge Søren Brix Christensen, der blandt andet har arbejdet i Mozambique og Sudan. Attaran giver kritikerne ret i, at de bedste produkter fortsat kontrolleres af virksomhederne. »Men flere andre produkter, som blandt andet USA's sundhedsmyndigheder stadig varmt anbefaler til amerikanske patienter, er frit tilgængelige i de fleste af de 53 lande. Alligevel når hjælpen ikke ud, fordi hospitalsvæsnet, infrastrukturen og sundhedsbudgetterne ikke er på plads«, siger han. Læger uden Grænser er oprørt over, at Attarans medforfatter har modtaget et legat på 25.000 dollar fra medicinalgiganten Merck, efter at det sidste punktum er blevet sat i undersøgelsen. »Hverken jeg eller Harvard har modtaget så meget som en dollar for det her. Pengene er gået til den tænketank, som min samarbejdspartner arbejder for og har ikke påvirket undersøgelse«, siger Attaran.