Efter mange måneders fald i antallet af passagerer på den dyre business klasse er SAS kommet til den erkendelse, at billetterne er blevet for dyre. I denne uge er der derfor indledt forhandlinger mellem ledelsen og de faglige organisationer om at finde et nyt koncept for indretningen af flyene. »Der er mange muligheder, og det er dem, vi er gået i gang med at undersøge nærmere«, siger koncerndirektør Jørgen Lindegaard. »Vi har naturligvis nogle tanker, men dem vil jeg ikke lufte offentligt på nuværende tidspunkt. Men eksempelvis er det jo ikke sikkert, at der skal være en businessklasse på alle ruter«. Rimelighed i prisstigninger Jørgen Lindegaard fortalte om ledelsens nye erkendelse på et møde i København fredag med rejsejournalister og ledende rejsebureaufolk. Han blev spurgt, om det er rimeligt, at man med de seneste forhøjelser på 5 procent skal betale 5.000 kr. for en flybillet København-Oslo retur. »Rimeligt i forhold til hvad?«, lød svaret. »Man skal betale 4.000 kr. for en overnatning på vores hotel i Oslo. Er det rimeligt? Med den fleksibilitet, forretningsfolk kræver og har brug for, kan vi ikke gøre det billigere. Men jeg accepterer, at der skal ske noget«. Tankerne blev præsenteret for fagforeningerne i mandags. »Jeg kan da godt se, at der er et problem«, siger kabinepersonalets formand, Anni Pickel. »Måske er der for lidt forskel på turistklasse og business klasse. Foreløbig har vi dog ikke haft tid til at drøfte ledelsens udspil«. 'Alt for mange fly' Om fremtiden oven på terrorhandlingerne og de dalende passagertal sagde Jørgen Lindegaard, at en ting ligger klart: »Alt for mange luftfartsselskaber flyver med alt for mange fly til alt for mange destinationer med alt for få passagerer. Jeg ved, at det er et skrækscenarie for ansatte i SAS, at vi skal ende som et luftfartsselskab, der flyver passagerer hen til de store selskaber, der så transporterer passagererne ud i verden. Ville det nu være så slemt, hvis der er penge i det. Jeg ser da også helst, at vi kan bevare de oversøiske ruter. Men hvis det betyder, at vi skal skrante igennem med en dårlig økonomi, og vi i stedet kan blive ved med at have en sund økonomi ved at føde passagerer til Lufthansa, Air France og British Airways, som nogle forventer bliver alene tilbage på de lange ruter, så foretrækker jeg da den sidstnævnte løsning. Vi må aldrig bringe os i den situation, at vi skal stå med hatten i hånden nede i banken«. Jørgen Lindegaard sagde endvidere, at det nu ligger klart, at bortrationalisering af de tidligere nævnte 1.100 job kan ske uden afskedigelser og med naturlig afgang, orlovs- og deltidsordninger m.v. »De næste 14 dage vil vise, om det er nok«, sagde han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager