Kvinder ved alt for lidt om deres egen økonomi. De sætter sig ikke ind i, hvad skilsmisse, dødsfald eller sygdom betyder for familiens pengepung. Og det kan give bagslag. Tag jer sammen, opfordrer Anne-Grethe Christensen, forfatter til bogen 'Kvinder og økonomi'. Kære læser: Hvor meget har du at leve for, når du går på pension? Hvis du er mand, har du sandsynligvis en realistisk idé om beløbet. Men er du en kvinde, er der stor risiko for, at du må melde pas. »Kvinder sætter sig ikke ind i deres pensionsforhold. Heldigvis er næsten alle kvinder på arbejdsmarkedet i dag omfattet af en pensionsordning, men for mange af dem er opsparingen stadig lille. Få undersøgt, hvad du har, og om det er nok til at leve det liv, du ønsker, i din alderdom«, lyder den kraftige anbefaling til kvinderne fra Anne-Grethe Christensen. Hun er kontorchef i Danica Pension, men også foredrags-holder og forfatter til den letlæste bog 'Kvinder og økonomi'. Bogen forklarer konkrete begreber som eksempelvis investering, pantebreve og efterløn. Men den gør især meget ud at beskrive, hvordan forskellige begivenheder i livet har indflydelse på økonomien. Såsom skilsmisse, sygdom eller død. Det er ikke festlige emner, og måske derfor skubber mange kvinder tankerne om den slags helt om bagerst i hovedet. I hvert fald bliver tilhørerne til Anne-Grethe Christensens omkring 70 årlige foredrag tit chokerede, når hun fortæller om konsekvenserne af ikke at kende nok til sine egne pengesager og reglerne omkring dem. Og en alt for lille pension er langtfra det eneste problem. GIFT IGEN »For eksempel betyder familiejuraen, at hvis man ikke er gift, så skal man ikke dele værdierne, hvis man går fra hinanden. Man arver heller ikke hinanden, uanset hvor længe, man har boet sammen - medmindre man har lavet testamente. Og selv om man er gift og har fælleseje, så får man ikke nødvendigvis halvdelen med sig ved en skilsmisse. Det kommer an på, hvor meget gæld ens mand har«, advarer Anne-Grethe Christensen. Det røde lys blinker især for de kvinder, der er gift eller samboende for anden gang med sammenbragte børn. »Her er man nødt til at lave testamente, hvis man vil sikre, at den længstlevende sidder tilbage med mest muligt«, siger hun. Men hvorfor overlader pigerne spørgsmålet om pengesager til drengene? Det er der flere årsager til, mener Anne-Grethe Christensen: »Jeg tror, det handler meget om tradition. Vi har set derhjemme, at vores far tog sig af økonomien. Og så tror jeg også, at økonomi bliver betragtet som en opgave i hjemmet, der skal fordeles - ligesom tøjvask og have-arbejde. Så er det typisk manden, der gør det, for han tjener som regel mest og kan lide at beskæftige sig med penge«. Og så er kvinder heller ikke vilde med at stille spørgsmål nede i banken, før de skriver under på noget. For hvad nu, hvis rådgiveren synes, man er dum? »Jeg kan tydeligt se det ved mine foredrag. Kvinder tør godt stille spørgsmål, hvis det er en ren kvindeforsamling - men ikke hvis der er mænd med. Mændene prøver til gengæld at finde fejl i det, jeg siger«, fortæller Anne-Grethe Christensen med en hovedrysten. FØRST LØNSEDLEN Selv har hun nu i 11 år gjort sit bedste for at slå kvinderne oven i hovedet på en humoristisk måde. De skal gide vide mere, for viden er magt. Og Anne-Grethe Christensen kan flere uhyggelige historier om manden, der trak skilsmissen i langdrag for at få fingre i hustruens kommende arv fra en syg mor. Eller om kvinden, der måtte gå fra hus og hjem, fordi hun som papirløs samlever - i modsætning til en ægtefælle - ikke fik en klink i enkepension efter sin afdøde mand. Rådet til hende, der vil i gang med at være økonomisk bevidst, er at starte med et grundigt eftersyn af lønsedlen. »Find ud af, hvad du egentlig betaler til - for eksempel ATP og Den Særlige Pensionsopsparing. Hvor går de penge hen, og hvad får du for dem? Og overvej så, om du kan undgå at betale så meget i skat, for eksempel ved at oprette en pensionsordning, hvor indbetalingerne kan trækkes fra«, siger Anne-Grethe Christensen. Næste trin er at se nøje på de papirer, der kommer fra banken. »Kig på, om den rente, du får, er retfærdig. Måske kan du presse den op ved at fortælle banken, at ellers flytter du dine penge til en af konkurrenterne. På samme måde skal du undersøge, om du kan betale mindre i rente på dine lån. Sæt noget tid af hver måned til at se på familiens økonomi«, foreslår hun. STØRRE PENSIONER Og kære læser: Hvis du er en kvinde, og hvis du måtte svare 'ved ikke' til spørgsmålet om størrelsen på din pension - så tjek lige den også. Selv om det kan virke uoverskueligt. »Vi går alle sammen og taler om alt det, vi skal, når først vi har forladt arbejdsmarkedet. Men vi kommer selv til at spare op til en spændende pensionisttilværelse, for jeg tror ikke, der er noget, der hedder folkepension om tyve år«, fastslår Anne-Grethe Christensen, som altså arbejder i den store private pensionskoncern Danica. For de mange kvinder, der sparer op i en pensionskasse knyttet til deres fagforening - for eksempel sygeplejersker, rengøringsassistenter og lærere - gælder det om at presse på ved overenskomstforhandlingerne, så der sættes flere penge til side til deres alderdom. »Kræv også, at I får noget mere dækning, så I kan leve af det, hvis I bliver syge, og så familien kan klare sig, hvis I dør i en ung alder. I dag bliver der udbetalt 100.000 kroner fra pensionskasserne ved et dødsfald - og det kan jeres børn jo ikke leve videre for«, understreger Anne-Grethe Christensen.