SAS-koncernen har væltet sig i ulykker det seneste halve år, dog er den seneste ulykke i Italien den eneste, der har betydet tab af menneskeliv. Kartelsag, nedjusteringer, terrorangreb på USA - alt med kursfald til følge. SAS-aktien var på sit højeste i midten af juli, hvor den toppede og kostede 88 kroner. Men siden er kursen med få afvigelser gået i en retning: Ned - med 37.50 kroner som laveste kurs. Efter ulykken mandag faldt kursen på en SAS-aktie med 1,30 kroner til kurs 39,10. Men kursfaldet og ulykken mandag er blot en af mange uheldige situationer, som SAS har været i det seneste halve år. Det første vindpust, som SAS fik at føle i en tiltagende modvind, kom den 18. juli, da EU-Kommissionen idømte SAS en bøde på 291 mio. kr., og Maersk Air i samme forbindelse måtte slippe 97 mio. kr. Kommissionen havde året forinden ransaget kontorerne hos både Maersk og SAS, da man havde mistanke om, at de to flyselskaber havde hemmelige aftaler om at dele markedet og bestemte ruter mellem sig. Mistanken viste sig at holde stik, og da bøderne blev uddelt, og SAS´ rolle blev afsløret, betød det mange ridser i lakken på det gamle skandinaviske selskab. Det skrammede renommé betød et stort kursfald for koncernens aktier. Aktiekursen faldt fra 82 kroner til kurs 67. Kartelsagen blev også exit for vicekoncernchef Vagn Sørensen, som ellers havde haft en lysende karriere indenfor SAS. Sørensen fik ansvaret for de konkurrenceforvridende aftaler. Efter kartelsagen fulgte et par nedjusteringer af SAS-koncernens indtjening i år, hvoraf den ene justering kom, da SAS offentliggjorde sit halvårsregnskab i begyndelsen af august. Dagen efter terrorangrebet på New York og Washington den 11. september valgte SAS at nedjustere 2001-resultatet endnu en gang - denne gang med mindst en fjerdedel af overskuddet før skat i 2000, da koncernen fik et resultat før skat på 2,14 milliarder kroner. Og aktiekurserne tog endnu en gang en tur i rutschebanen og røg fra en kurs på omkring 60 til 40. Men som alle andre luftfartsselskaber blev SAS ramt yderligere af efterdønningerne af terrorangrebene. Hvor nogle europæiske flyselskaber måtte lukke og slukke, forsøgte SAS at redde skærene ved at fyre medarbejdere. Den 27. september meddelte koncernen, at man vil skille sig af med mellem 800 og 1100 medarbejdere, tage 16 fly ud af drift, nedlægge fem ruter og skære andre ned samt hæve priserne med fem procent fra 1. oktober. De kommende måneder vil vise, om nedskæringerne har været vidtgående nok. Koncernchef Jørgen Lindegaard har stået i spidsen, lige siden det for alvor begyndte at gå ned ad bakke. Lindegaard har dog været uden skyld i koncernens situation. Jørgen Lindegaard satte sig i chefstolen hos SAS i hovedkoncernen i Stockholm den 8. maj i år.