Politiken onsdag: Rod i regnskaberne og konsulenter, som fik penge uden bilag og kontrakt. Men overordnet set en minister og topembedsmænd, som overholdt de gældende retningslinjer og løbende fortalte Folketingets Finansudvalg, hvad de vidste. Det er nogle af konklusionerne i Rigsrevisionens undersøgelse af arbejdsformidlingernes edb-system Amanda. Rigsrevisionen holder øje med, at statens penge bliver brugt korrekt. Tredoblet pris Men efter et års kulegravning af Amandaskandalen er den reelle udgift stadig ikke klarlagt. Ifølge beretningen har Amanda kostet godt 650 millioner kroner, hvilket er tre gange så dyrt som først forventet. Imidlertid viser undersøgelsen også, at den reelle udgift i dag er langt højere. Dels fordi Rigsrevisionen ikke har kunnet tælle, hvor mange timer personalet på arbejdsformidlingerne har brugt og tabt som følge af bøvlet med deres nye system, efter det blev sat i drift den 10. april sidste år. De udgifter vurderes til at være ikke helt ubetydelige. Dels har Rigsrevisionen ved en stikprøvekontrol af bilag set, at der i enkelte tilfælde optrådte beløb, som ikke var medregnet i opgørelserne over Amandaudgifter, men som var afholdt under en anden aktivitet. Men da der blot var tale om en stikprøve, har de ikke kunnet brede resultatet ud. Mangelfuld Arbejdsformidlingerne ligger under Arbejdsmarkedsstyrelsen, (AMS), som igen er en del af Arbejdsministeriet. Ministeriet gav ansvaret for projektet videre til styrelsen. Her engagerede topledelsen sig i projektet, forberedte kontrakten efter reglerne, forsøgte at orientere åbent om det og prøvede at styre aftalerne med leverandørerne og konsulenterne. Men det sidste gik tilsyneladende ikke særlig godt. Rigsrevisor Henrik Otbo vurderer, at styrelsens håndtering af kontrakterne med konsulenterne har været »særdeles mangelfuld«. »Rigsrevisionen finder det betænkeligt, at styrelsen ikke var i stand til at fremlægge kopi af de (del)aftaler, der har været indgået, idet gennemgangen af økonomien i Amandaprojektet har vist, at nogle konsulentfirmaer har været honoreret for ydelser, som styrelsen ikke har kunnet fremlægge delaftaler/kontrakter om«, skriver Henrik Otbo. Unødigt kompliceret økonomi Han kritiserer også, at medarbejderne i AMS omkonterede udgifter på livet løs og ikke tidligt orienterede Finansudvalget om de høje driftsudgifter. Konsekvensen blev en unødig kompliceret økonomi for projektet. Hygum misinformerede ikke Amandasagen rullede for alvor i medierne i april og maj sidste år, og nogle oppositionspolitikere følte sig misinformeret af arbejdsminister Ove Hygum (S). Det havde de imidlertid ikke grund til, skriver rigsrevisoren. Og det bakker statsrevisor Peder Larsen op om. »Hovedindtrykket er, at trods gode intentioner har der været alt for mange fejl og mangler ved Amanda. Det har været for dyrt, taget for lang tid og fungeret for dårligt. Dengang var tankegangen jo, at man selv skulle udvikle ét stort forkromet IT-projekt. Det viste sig senere uhensigtsmæssig. Det er dybt beklageligt, at der ikke er kommet mere ud af de store anstrengelser. Men Arbejdsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har overholdt retningslinjerne. Beretningen er langt hen ad vejen en frifindelse«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























