Forskningen spiller en afgørende rolle i den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet, og der er behov for at styrke indsatsen på flere fronter. Det er hovedbudskabet fra de 12 medlemmer af Forskningskommissionen, der i dag fremlagde en betænkning. Kommissionen anbefaler grundlæggende ændringer i universiteternes ledelse, betydeligt flere offentlige midler til forskning, en fordobling i antallet af forskerstuderende samt ændringer i selve det system, der rådgiver og fordeler midlerne til dansk forskning. På universitetsområdet peger man på, at det nuværende konsistorium skal omdannes til en bestyrelse med et eksternt flertal. Bestyrelsen ansætter rektor i en åremålsansættelse på typisk fem år. Kommissionen anbefaler, at der opstilles et klart mål for dansk forskning, så man i 2010 når op på at bruge tre procent af BNP på forskning mod to procent i dag. Det vil betyde, at der om ni år skal afsættes seks milliarder kroner mere til området end i dag. Ros fra DI Dansk Industri roser Forskningskommissionen. Der er tale om et grundigt og visionært arbejde, lyder vurderingen fra organisationen. Viceadm. direktør Jørgen Hansen, Dansk Industri, glæder sig især over, at kommissionens mål om et mere mobilt arbejdsmarked for forskere er vigtig for virksomhederne, når de skal skaffe sig ny viden til forskning og udvikling af nye produkter. »Kommissionen har taget en række af virksomhedernes ønsker til sig. Det gælder ikke mindst anbefalinger om åremålsansættelse af professorer samt behovet for flere udenlandske forskere i Danmark«, siger han. Desuden er Dansk Industri godt tilfreds med udsigten til, at der bliver lavet en 'forskningens finanslov', hvoraf det klart vil fremgå, hvor meget Danmark bruger på forskning. »Det vil give os en langt større gennemskuelighed og sikre mulighed for en langt bedre prioritering«, siger Jørgen Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























