Der er langtfra lutter fordele ved at være både lejer og ejer af egen bolig, advarer økonomisk ekspert. Set ud fra en snæver økonomisk betragtning er Politikens økonomiske ekspert Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg, betænkelig ved det nye medejerkoncept. »Hvis man vil have blandet beboelse, så bliver man nødt til at se på, om medejerne vil have det samme ud af det økonomisk, som hvis de havde købt en ren ejerbolig eller sparer op på anden vis. Er det ikke tilfældet, vil folk hurtigt blive rådet til at lade være«, siger Kim Valentin. Han har prøvet at sammenligne den største medejerbolig på 110 kvadratmeter i Grønhøj med køb af et tilsvarende rækkehus til 1,5 mio. kr. I begge tilfælde er medejerandelen/den kontante udbetaling på 300.000 kr. Det betyder en nettohusleje i Grønhøj på ca. 6.100 kr. om måneden inklusive vedlige-holdelse og ca. 8.000 kr. i rækkehuset inklusive ejendoms-skatter, forsikringer og vedligeholdelse. Altså en forskel på 1.900 kr. »Lad os sige, at rækkehuset efter 30 år er fordoblet i værdi. Det er bestemt ikke urealistisk. Samtidig er realkreditlånet betalt ud. Det betyder, at denne familie nu har 3,0 millioner skattefrie kroner til pension. For at medejerne skal gøre en lige så god forretning, så skal de 1.900 kr. altså blive til 3,0 mio. kr. efter skat på 30 år. Det er derfor vigtigt, hvad man gør med de 1.900 kr. Ellers risikerer man at mangle penge senere«, siger Kim Valentin. SNYDT Et andet problem er, at medejerindskuddet i Grønhøj reelt ikke bliver reguleret. Det betyder, at de 300.000 kr., man får igen ved fraflytning, ikke er meget værd efter 30 år. »Det er efter min mening en forældet tankegang, at der ikke sker en fri markedsprissætning af medejerandelen. Jeg tror, at medejerne vil føle sig snydt om nogle år, hvis det viser sig, at efterspørgslen på ejerandelene er stor«, siger Kim Valentin. Han peger også på et andet forhold, man skal være opmærksom på, hvis valget står mellem at blive almindelig lejer eller medejer i en almennyttig boligforening. Med-ejeren sparer godt 1.300 kr. om måneden i husleje ved at betale en medejerandel på 300.000 kr. Det giver omkring 480.000 kr. på 30 år. Men hvis man i stedet valgte at blive almindelig lejer og som topskatteyder satte de 300.000 kr. ind på en ratepension, så ville de blive til 2-2,5 mio. kr. på 30 år. »Så spørgsmålet er: hvad vil jeg helst bruge den sidst tjente krone på? Lavere husleje eller skatte-begunstiget opsparing«, siger Kim Valentin.