Politiken lørdag: Vindmøllefabrikken Vestas oplever i disse måneder og dage en aktiekurs i næsten frit fald. Siden januar er Vestas' børsværdi faldet fra knap 50 til 27 milliarder kroner, og rutscheturen fortsætter til trods for et flot halvårsregnskab og en fortsat tro på, at verdensmarkedet for vindmøller har permanent vokseværk. Forvirringen bliver ikke mindre af, at analytikere verden over er dybt uenige om vurderingen af Vestas. Mest positive er de danske analyser. Senioranalytiker Henrik Breum fra Unibanks investeringsbank Aros Maizels mener, at kursfaldet bunder i en kombination af en række ydre omstændigheder. Han fremhæver, at vækstaktier (IT, vindmøller med mere) ikke rigtig er i vælten i øjeblikket. Investorerne vil hellere investere på kort sigt frem for at putte penge i, hvad Henrik Breum kalder et stort opadgående potentiale. Derudover vurderer han, at en del af de investorer, der købte billige vestasaktier år tilbage, har besluttet at realisere deres profit. Endnu et rekordår En anden del af forklaringen bunder i lavere forventninger til verdensmarkedet. År 2001 bliver endnu et rekordår for vindmøllebranchen med en vækst på omkring 50 procent. Ikke mindst USA har trukket kolossalt med et køb af vindmøller med en ydeevne på omkring 1.500 megawatt. Alene Vestas regner med i år at omsætte for ti milliarder kroner. Aros Maizels vurderer konservativt, at væksten fortsætter, men 'kun' med cirka 20 procent per år. Årets store salg af vindmøller til USA har fået amerikanske aktieanalytikere til at kigge Vestas i kortene, og det kan være endnu en forklaring på kursfaldet. »Et stigende antal udenlandske analytikere følger nu Vestas, og jeg tror, at de løber sur i vindmølleindustriens sæsonvariationer«, siger Henrik Breum med henvisning til, at vindmøllefabrikkerne traditionelt sælger mest i årets anden halvdel. Forskellen i halvårs- og helårsregnskaber er traditionelt større i vindmøllebranchen end i andre grene af erhvervslivet. Finanshuset BNP Paribas tager i sin analyse udgangspunkt i, at Vestas vil blive tromlet ned af nye spillere på markedet. Henrik Breum mener, at »det bliver meget, meget svært«, fordi det ikke er så let at lave vindmøller, som det måske ser ud. Møllerne skal være lette, billige og holdbare i 20 år. Ingen nye fabrikanter kommer ind på markedet uden en gennemtestet prototype, og alene det vil tage minimum to-tre år. Først derefter kan salget for alvor begynde. At for eksempel ABB pludselig kan sætte sig på markedet, finder Henrik Breum i lighed med analyser fra både Danske Securities og analysefirmaet BTM Consult usandsynligt. »Hvis nogle vil ind, så skal de købe sig ind«, siger Henrik Breum og nævner, at både Enron Wind (USA) og spanske Made officielt er til salg. Både Nordex, NEG Micon og Vestas kan købes via børser, men ikke mindst Vestas er stadig trods kursfaldet en ordentlig mundfuld. Vestas matcher stadig den samlede børsværdi af Coloplast og Danisco.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.