Meningen var, at langtidsledige over 48 år skulle i arbejde og samtidig skulle borgerne have en bedre service. Men selv med en ekstra bonus på 50.000 kroner i ryggen - oven i de årlige 100.000 kroner, som arbejdsgiveren får - går det langsomt med at oprette de såkaldte servicejob. Det betyder, at en stor del af de penge, som blev afsat til ordningen på sidste års finanslov, står ubrugte. Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blot 1.902 servicejob til og med 31. juli var besat. Oveni kommer 404, som behandles i øjeblikket. Det er langt fra målet om 10.000 servicejob i 2002 og ifølge arbejdsmarkedsordfører Ole Sohn fra SF alt alt for lidt, siger . »Jeg forstår ikke, at kommuner og amter, som har så ondt i velfærden, ikke kaster sig ud i ordningen. For halv pris kan de give fuld velfærd på områder, som er meget tætte på borgerne«, siger han. En langsom starter Arbejdsminister Ove Hygum (S) beskriver ordningen som »en langsom starter«. »Vi kan se et mønster med, at 100-150 servicejob oprettes om måneden, og hvis vi fremskriver det, så når vi et sted mellem 5.000 og 10.000 ved udgangen af 2002. Jeg tror, vi skal se udviklingen på baggrund af, at beskæftigelsen er stigende, og det kan man kun glæde sig over«, siger han. Regeringen, CD, SF og Enhedslisten oprettede servicejob-ordningen i forbindelse med finansloven for 2000 og den trådte i kraft 1. januar samme år. Drømmen var på sigt, at 10.000 langtidsledige over 48 år fik almindeligt arbejde i stat, amter og kommuner. Jobbene skulle samtidig hæve serviceniveauet over for borgerne. Guleroden for arbejdsgiverne var i første omgang, at de hvert år fik 100.000 kroner for at ansætte en person i servicejob. Da det ikke virkede, forhøjede forligspartierne bonusen sidste år med et engangsbeløb på 50.000 kroner. Samtidig udvidede de ordningen til også at gælde visse selvejende organisationer og humanitære organisationer, og vedkommende, som blev ansat i servicejobbet, fik mulighed for at genoptjene retten til at få dagpenge. En person i servicejob får en ordinær løn. Men selvom 100.000 lyder af mange penge, så er det ikke tilstrækkeligt, siger chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Ulrik Petersen. »Vi har aftalt med regeringen, at det kommunale serviceniveau maksimalt må vokse med én procent om året. Så kan man ikke bare sige, at så skal vi oprette flere servicejob, for de penge skal jo afholdes inden for den ramme. De øvrige parter, for eksempel de faglige organisationer, har også været meget sene til at tage den til sig. Men der sker langsomt noget, så vi kan se mere optimistisk på det. Men den kæmpe volumen, som man forestillede sig i begyndelsen, den er næppe realistisk«, siger han. Ole Sohn vil bede arbejdsministeren om et møde. Ove Hygum vil ikke sige, om han vil være indstillet på at forlænge ordningen. »Det er alt for tidligt at se på det. Jeg vil nøjes med at henholde mig til, at ordningen er midlertidig«, siger han.