Politiken lørdag: I går morges klokken ni slog en styrke på 20 mand fra Konkurrencestyrelsen til over for tre færgerederier - blandt andet dansk-tyske Scandlines i København og Stena Line i Frederikshavn. Målet var at afsløre ulovlige aftaler i strid med konkurrencereglerne - hvor selskaberne for at overleve i konkurrencen deler færgeruterne imellem sig. »Vi har for ganske nylig fået oplysninger, der styrker vores mistanke om ulovlige aftaler, der opdeler markedet. Derfor besluttede vi at gennemføre en razzia«, siger Finn Lauritzen, direktør for Konkurrencestyrelsen. Ifølge trafikforsker Uffe Jakobsen er det ikke overraskende, hvis der er tale om endnu en kartelsag. »Blandt flyselskaber og færgerederier vil der altid være et incitament til at dele markedet. Sådan nogle aftaler laves overalt i Europa. Men de fleste er kloge nok til ikke at skrive det ned nogen steder. Det gør det sværere for myndighederne at bevise noget«, siger Uffe Jakobsen. Både Scandlines og Stena Line afviser imidlertid, at der er lavet ulovlige aftaler. »Vi har ingen direkte konkurrence med Scanlines, men det skyldes ikke, at vi har lavet nogen aftaler. Vi er kollegaer og samarbejder, ligesom vi gør med alle de andre rederier«, siger Geir Jansen, direktør for Stena Line Scandinavia. Heller ikke tillidsmændene fra Scandlines tror på, at der er belæg for mistanken. Trafikpolitikerne på Christiansborg afventer resultatet af razziaen, inden de udtaler sig om den nye sag. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra trafikminister Jacob Buksti.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce