Det står langt værre til med de offentlige finanser i de tre centrale eurolande, Tyskland, Frankrig og Italien, end de formelle budgetoverslag siger. Den økonomiske afmatning har slået et meget stort hul i statskasserne, hvilket betyder, at budgethullet i enkelte tilfælde bliver dobbelt så stort som planlagt for et år siden. Men det vil være en dum ide at forsøge at stramme sig til bedre offentlige finanser, lyder det fra finansverdenen. »Det vil være en fejl at stramme finanserne for at imødegå budgetvirkninger af dårligere konjunkturer. Man risikerer bare at dræbe al økonomisk vækst og dermed forværre budgetsituationen yderligere«, siger Ken Wattret, der er chef for eurolandeanalyser i den franske storbank BNP Paribas. Trods budgetkvalerne er der begrænset risiko for, at Eurolandenes grænse for en ansvarlig finanspolitik, der ifølge den såkaldte stabilitetspagt, går ved et maksimalt underskud på tre procent af samfundsproduktionen (BNP), bliver overskredet. »Vi har klare tegn på, at de offentlige indtægter svigter, og andet halvår i år bliver ikke bedre. Men vi forventer en vending næste år, så jeg ser ingen alvorlig fare for, at budgetunderskuddene overstiger tre procent af BNP«, siger Ken Wattret. BNP Paribas spår et tysk budgetunderskud på lidt over to procent af BNP i år og et svagt faldende underskud næste år. Selvforskyldt Ken Wattret forstår godt, at den tyske finansminister Hans Eichel har sat stabilitetspagten til debat nu, da konjunkturerne går dårligt. Omvendt er det selvforskyldt, at tyskerne tilsyneladende er bange for at overskride stabilitetspagtens grænser. »Vækstafmatningen går særlig hårdt ud over Tyskland og Italien i øjeblikket. Men de to regeringer forsømte at stramme de offentlige udgifter, da det gik godt, og indtægterne væltede ind i kassen, og der var store engangsgevinster på salget af mobiltelefonlicenser. Nu er det for sent«, siger Ken Wattret. Den slags politikeradfærd giver troværdighedsproblemer, og det kan ende med at skade euro og give europæerne en højere rente. »Selv om euro har været stigende på det seneste, så er man ikke helt sikker på, at politikerne forpligter til budgetdisciplin i fremtiden, og det er et signal om at sælge euro. For renteudviklingen er det heller ikke positivt, men det er vanskeligt at vurdere, hvad der sker på lidt længere sigt«, siger Ken Wattret med henvisning til, at udbuddet af statsobligationer er faldet, og det lægger en bund under markedet. .