Politiken lørdag: Foreningen Digital Rights efterlyser en lovgivning specielt for kontrol af e-mail på arbejdspladser. Men forslaget afvises af flere eksperter. En vittighed, der gør grin med udlændinge, kostede i november sidste år IT-chefen hos Haldor Topsøe A/S jobbet. Virksomheden mente, at vittigheden var racistisk. IT-chefen krævede erstatning for usaglig afskedigelse, men Haldor Topsøe afviste. Sådan er det gået til, at en e-mail sendt på en arbejdsplads nu fører til en retssag. Den tidligere IT-chef, Claus Rasmussen, kræver nemlig seks måneders løn og rettens ord for, at det var for drastisk at afskedige ham på baggrund af e-mailen. Striden lander midt i debatten om, hvorvidt e-mail er privat og dermed lukket land for arbejdsgivere. Det er det, mener organisationen Digital Rights. En dansk forening, der siden april sidste år har arbejdet for menneskerettigheder på Internettet. »E-mail er en personlig kommunikation, som den kolleger har over skrivebordet, og derfor kan de sammenlignes med en udskrift af, hvad medarbejderne siger til hinanden. Hvis arbejdsgivere begynder at kontrollere e-mail, bliver der en voldsom stigning i registreringen af ansatte. Og det krænker den enkeltes livssfære«, siger en af organisationens talsmænd, cand.jur. Tanja Krabbe. Registreringen er ellers lovlig ifølge persondataloven. Datatilsynet har lavet en fortolkning af loven, og heri hedder det, at arbejdsgiveren må kontrollere de ansattes e-mail og surfing på nettet, hvis der er 'berettigede grunde', og hvis medarbejderen 'klart og utvetydigt' er informeret om kontrollen. Men Tanja Krabbe mener ikke, at persondataloven er specifik nok til at gælde for e-mail på arbejdspladsen. »Det er uklart, hvordan persondataloven skal bruges på arbejdspladsen, for hvis arbejdsgiveren blot skal informere, kan de med loven i hånden indføre overvågning, og det var jo netop det modsatte, der var meningen med loven«, siger Tanja Krabbe, som mener, at der må en bedre lovgivning til at sikre, at den ny teknologi ikke fører til, at vi overvåges. I Datatilsynet møder Digital Rights' synspunkt modstand. »Persondataloven skal beskytte privatlivet, det er dens kerne. Derfor kan man ikke sige, at den er uegnet. Den giver regler om beskyttelse og sætter grænser for arbejdspladsen«, siger fungerende direktør for Datatilsynet Lena Andersen, der også lægger vægt på, at der med loven er kommet en klageinstans. Samme vurdering lyder fra professor dr.jur. Mads Bryde Andersen, der er formand for Statens IT-sikkerhedsråd. Han mener, at reglerne er fornuftige, som de er i dag. »Reglerne kan ikke være skåret i pap. De er fornuftige og fleksible, og det skal de være for at kunne følge med udviklingen«, siger Mads Bryde Andersen. Han afviser, at det krænker de ansatte, at deres mail kontrolleres. »Som medarbejder kan man ikke nægte at blive overvåget. Med loven har arbejdsgiveren i dag pligt til at melde ud, og det er en sikring af medarbejderen«, siger Mads Bryde Andersen.