»Sverige kan være med i euroen i 2005«, siger statsminister Göran Persson fredag til den svenske erhvervsavis Finanstidningen. »Tidligt i den kommende regeringsperiode vil vi gennemføre en vurdering Herudfra vil vi efterfølgende træffe beslutning om en folkeafstemning«, siger Persson. Det næste svenske valg til Riksdagen finder sted i september 2002, men de fleste meningsmålinger peger i retning af et solidt flertal mod svensk medlemskab af den fælleseuropæiske valuta. Sverige, Danmark og Storbritannien står som de eneste af EU»s 15 medlemslande uden for den fælles mønt. Den svenske regerings vurdering skal kontrollere, om Sverige opfylder de opstillede krav. Det gælder primært spørgsmålet om, hvorvidt den svenske økonomi 'svinger i takt' med de øvrige lande i EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU), og om de offentlige finanser er tilstrækkeligt solide. Men Persson vil ifølge Finanstidningen ligeledes afvente den fysiske introduktion af eurosedler og mønter, som sker fra det kommende årsskifte. »Hvis starten bliver tilfredsstillende, tror jeg på, at vi kommer med. Men hvis introduktionen (af sedler og mønter, red.) forløber rodet, tror jeg de fleste vil vente og se«, siger den svenske statsminister. Persson venter et uroligt efterår for landene i den fælles mønt. Den økonomiske afmatning vil presse landenes offentlige budgetter mod de såkaldte konvergenskriterier, og på samme løber inflationen foruroligende hurtigt i flere lande. »Det kan blive et vældigt dramatisk efterår. Men hvis det kommer til at gå godt, tror jeg på, at vi er med (i ØMUen, red.) i 2005«, siger den svenske statsminister. Persson understreger over for den svenske erhvervsavis, at der ikke bliver udskrevet en svensk ØMU-afstemning, før han personligt er overbevist om, at det er rigtigt for Sverige at gå med i den fælles valuta. »Jeg vil kun gå med til en folkeafstemning i en situation, hvor jeg kan anbefale et ja«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview