Politiken mandag: Mens sagsbehandlerne på arbejdsformidlingerne (AF) har været bedre til at hjælpe folk med kort arbejdsløshed i aktivering, har de tilsyneladende sprunget flere langtidsledige over. Tal fra LO viser, at AF-medarbejderne sidste år var hurtigere til at handle, når det var en ledig med et til to års ledighed, der stod foran dem, sammenlignet med 1999. Men samtidig nedprioriterede de indsatsen over for arbejdsløse med mere end to et halvt års ledighed. Det foruroliger Kim Knudsen, konsulent fra LO. »Aktivering bringer trods alt folk tilbage i arbejde, og vi synes, det er godt, at AF har fremrykket indsatsen. I den forbindelse er det vigtigt at få fat i de ledige, der har risiko for at blive langtidsledige. Og det er primært dem med de korteste uddannelser. Men det er ikke acceptabelt, at det er de langtidsledige, der har betalt prisen. Det er vi bekymrede over. Det er jo ikke, fordi AF ikke har haft pengene til at aktivere dem. Sidste år måtte de jo sende 2,2 milliarder tilbage på grund af Amanda, der ikke fungerede«, siger han. Amanda er AFs edb-system, der under store problemer blev sat i drift sidste år, og som skulle hjælpe AF-konsulenter med at finde arbejde til de ledige eller aktivering, der kan lede hen imod et job. På grund af store problemer med at få systemet til at fungere kunne mange arbejdsløse ikke sendes i aktivering, og derfor brugte AF ikke alle de penge, som politikerne havde bevilget til dem. LO har set på, hvem der sandsynligvis har mærket mest til, at AF ikke kunne bruge alle pengene. Organisationen har analyseret, hvor meget de ledige er blevet aktiveret i 2000 sammenlignet med 1999. Den har målt det i såkaldte aktiveringsgrader, hvilket er hvor meget den ledige er aktiveret i løbet af et år. Analysen viser, at de langtidsledige har fået ti procentpoint færre såkaldte aktiveringsgrader i perioden. Fire år på dagpenge Når en person har været medlem af en a-kasse og bliver arbejdsløs, har vedkommende fire år på dagpenge til at finde et nyt arbejde eller uddanne sig hen i retning af et. Herefter ryger vedkommende på den lavere kontanthjælp, hvilket også kan give store sociale konsekvenser. Blandt andet derfor er LO, som er en organisation af fagforeninger, der repræsenterer cirka 1,4 millioner lønmodtagere, meget opmærksom på de langtidsledige. Her understreger konsulent Kim Knudsen, at den lave aktivering ikke kan forklares ved, at der er kommet relativt flere i beskæftigelse. Samme indsats Den øverste chef for landets arbejdsformidlinger er imidlertid ikke helt så bekymret som LO. »Der er ikke foretaget nogen ledelsesmæssig beslutning om at omprioritere indsatsen fra de langtidsledige til dem med kortere ledighed. Men vi har klart opprioriteret de ledige, som har været truet af at falde ud af dagpengesystemet«, siger Lars Goldschmidt, som er direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Han afviser også, at AF-medarbejderne ubevidst koncentrerer sig om arbejdsløse, som har lettest ved at få fast arbejde og sender dem i aktivering frem for de langtidsledige, som har relativt sværest ved det. »Det kan jeg ikke se nogen baggrund for at tro«, siger han.