Politiken torsdag: Det går ikke ret godt med ølsalget herhjemme. Det går faktisk rigtig skidt. Alene i april lå ølsalget 5,3 procent under tallet for april i fjor. Ifølge oplysninger fra Told & Skat fik statskassen 120 mio. kroner ind i ølafgifter i april i år mod 126,7 mio. kroner i april i fjor. Heller ikke en kurve over ølsalget de seneste fem år er noget pænt syn for en brygger. Der er tale om en næsten uafbrudt tilbagegang. »Det er grænsehandlens skyld«, siger informationschef Margrethe Skov, Carlsberg. »Vi ved, at 18-20 procent af det danske ølforbrug hentes af danskerne syd for den dansk-tyske grænse, og det øl tæller ikke med i statistikkerne over det danske forbrug«. Svenskerne vælter jo også over Øresundsbroen og fra Helsingborg til Helsingør for at købe øl. Det tæller vel med den anden vej? »Det gør det da, men jeg ved ikke, hvor meget øl svenskerne henter i Danmark. Men det er da rigtigt, at selvom man renser tallene for ølforbruget for de tal, er der ingen tvivl om, at danskernes ølforbrug er for nedadgående. Årsagen er naturligvis, at vinsalget stiger, selvom der stadig er et endog meget større forbrug af øl end af vin«. »Vi er slet ikke blinde for udviklingen og kæmper en hård kamp for at få genindført danskernes lyst til at kombinere øl med mad«, siger informationschefen. »Vi har brygget fire nye øltyper og solgt dem som forsøg på restauranter netop for at servere øllet sammen med maden, vi har haft landsomfattende foredragsturneer med stor deltagelse fra interesserede danskere m.v.«. Hun slutter med et postulat, der nok skal vække genklang i vinkredse: »Øl er jo eminent til stærk mad. Det er jo i virkeligheden umuligt at finde en vin, der er velegnet til krydrede retter. Så vi er fulde af fortrøstning, når det gælder danskernes lyst til at drikke øl - også i fremtiden«. Øl er ikke bare øl Blandt vinkendere er der intet ønske om, at øllet helt skal udkonkurreres. »Øl har så absolut en gastromisk berettigelse, og Margrethe Skov har da også ret i, at øl i mange, mange tilfælde egner sig fortræffeligt til stærk mad«, siger Politikens vinekspert Jørgen Mønsted. »Men ligesom vin ikke bare er vin, er øl heller ikke bare øl. Der er stor forskel på kvaliteten, og jeg må sige, at Carslberg skal oppe sig noget med kvaliteten af deres produkter, før de fænger i danskernes bevidsthed som drikkevarer til mad. Mange af bryggeriets produkter er ganske enkelt ikke gode nok. De mangler karakter, og så længe det er tilfældet, vil øllet aldrig slå an på middagsbordene«, mener Jørgen Mønsted. Han oplyser desuden, at danskernes vinforbrug steg fra 31 liter per person i 1999 til 33 liter i 2000. For lige at gøre de tørre tal færdige, så blev der i april solgt 42,5 mio. liter øl herhjemme. Knap 90 procent af det var øl af almindelig pilsnerstyrke. Dem gik der 114,3 mio. flasker af. Resten af ølsalget er fordelt på de mange typer stærkere øl.