EU-landene skal have fælles regler om mærkning og sporing af fødevarer og planter, der er blevet til ved brug af genmanipulation, og EU-kommissionen ventes onsdag at nå til enighed om et lovforslag, som den europæiske biotek-industri tripper utålmodigt for at få vedtaget. De nye regler om mærkning og sporing af såkaldte GMO-produkter skal bringe den politisk dikterede årelange pause i godkendelserne af nye genmodificerede produkter i Europa til ophør. Seks EU-lande, heriblandt Danmark, har betinget sig, at mærknings- og sporingsloven skal være på plads, før de igen vil give godkendelser til nye GMO-produkter. Genstoppet har stået på siden 1999. Landene kræver også, at det skal være muligt at retsforfølge producenter af GMO-produkter, hvis produkterne - for eksempel planter - viser at være miljøskadelige. Den politiske modstand er et resultat af den folkelige bekymring for, at genmodificerede planter og fødevarer kan skade miljøet og forbrugernes sundhed, og det var ikke nok for de seks skeptiske lande, at EU tidligere på året vedtog nye skrappe regler for godkendelse af genmodificerede produkter. EU-kommissionen er imidlertid indbyrdes uenige om, hvordan deres forslag til regler om mærkning og sporing af GMO-produkter skal se ud. Mens miljøkommissær Margot Wallström ønsker regler, der er så skrappe som muligt af hensyn til forbrugerne og miljøsikkerheden, er handelskommissær, Pascal Lamy, og virksomhedskommissær, Erkki Liikanen, bekymrede for, at meget skrappe regler bliver en alvorlig hæmsko for industrien eller kan blive afvist som handelshindringer af den internationale samhandelsorganisation WTO. Uenigheden går på, om EU skal tillade et lille indhold af GMO-produkter, der indgår i et andet produkt, eller om man skal kræve helt rene varer. De skeptiske kommissærer peger på, at det alligevel vil være umuligt for både virksomheder og myndigheder at måle et lille GMO-indhold, og de støtter derfor, at EU nøjes med at indføre en grænseværdi for, hvornår mærkningspligten skal træde i kraft. Kommissærerne er også uenige om, hvordan myndighederne i praksis skal føre kontrol med GMO-produkterne. Det kan enten ske ved, at producenterne skal levere dokumentation for alle led i produktionsprocessen eller gennem test. Testning er den nemmeste metode, men har den svaghed, at et lavt GMO-indhold i en vare ikke kan opdages. Tirsdag var det endnu uklart, om EU-kommissionen ville nå til enighed onsdag, eller om sagen måtte klares ved afstemning. »Fronterne er trukket ret kraftigt op«, lød vurderingen fra en EU-embedsmand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen