Politiken lørdag: Ericsson-cheferne er gået i gang med at udskrive 10.000 fyresedler oven på det elendige regnskab, som selskabet afleverede i går. Et minus på godt 20 mia. svenske - omkring 16 mia. danske - kroner i andet kvartal får Ericsson til at føre omfattende spareplaner ud i livet. Der er ikke meget nyt i, at mobiltelefonkoncernen Ericsson fattes penge, og selskabet meldte da også ud i foråret, at op mod 22.000 medarbejdere skulle ud. »10.000 medarbejdere vil blive lokaliseret i andet halvår af i år, det vil sige enten fritstillet eller outsourcet til vores leverandører, men antallet ligger inden for de besparelsesprogrammer, vi allerede har vedtaget og annonceret«, siger informationschef i Ericsson Danmark, Ole Selshau. Det nye kvartalsregnskab er trist læsning for Ericsson-medarbejderne og de aktionærer, der har set Ericsson-aktien dykke fra kurs 144 i 99 til 51 i dag. 500.000 svenske småinvestorer ejer aktier i Ericsson ud over et antal millioner svenskere, der ejer aktierne via aktiefonde og pensionsopsparinger. Ericsson er Sveriges største virksomhed og har i de seneste fem år stået for 30 pct. af Sveriges økonomiske vækst. Derfor gør krisen ondt helt ind i det blå-gule folkehjem. Dyr redningsplan Det enorme minus på 20,3 mia. svenske kroner skyldes først og fremmest udgifter til en redningsplan, der beløber sig til alt 15 mia. svenske kroner. De mange penge er afsat til at afvikle de 10.000 medarbejdere, der er fyret i foregående kvartal, hvor driftsunderskuddet var 5,3 mia. svenske kroner. »I Sverige er der ved at blive fyret eller outsourcet cirka 4.000 ansatte ud af de 10.000, der bliver påvirket her i anden del af besparelsesprogrammet. Den proces er godt i gang«, siger Ole Selshau. På verdensplan forventer Ericsson at komme ned på cirka 90.000 ansatte. »I Danmark har vi siden den 1. april sagt farvel til 30 medarbejdere. Det tal skal ses i lyset af, at vi lige inden havde rekrutteret 213 nye medarbejdere. Vi forventer ikke at skulle sige farvel til flere nu, men jeg kan ikke helt udelukke koncernbesparelser«, fortsætter Ole Selshau. Det er bare et års tid siden, at mobiltelefonselskaberne var det mest hippe i den internationale pengeverden. Kunderne bestormede forretningerne for at få fingre i de nyeste modeller. I dag er virkeligheden en helt anden. Storudsalg virkede Selskaberne, med Ericsson som et af de hårdest ramte, har mere end svært ved at komme af med telefonerne. Faktisk har Ericsson været tvunget til at iværksætte et storudsalg af telefoner, blot for at slippe af med dem. Og udsalget har virket. Ericssons salg er steget fra 6,2 mio. mobiltelefoner i første kvartal til 7,7 mio. i andet kvartal, men 'succesen' har altså kostet dyrt. Ericssons smertensbarn, produktionen af mobiltelefoner, får et helt nyt udseende fremover. Ericsson har aftalt en joint venture med den japanske elektronikgigant Sony, hvor de to selskaber sammen vil udvikle mobiltelefoner. De første fællesprodukter kommer i efteråret 2002. Ericsson har valgt ikke at offentliggøre sine forventninger til hverken næste kvartal eller årets samlede regnskab. Det skyldes blandt andet den stigende usikkerhed om, hvordan markederne i USA og Vesteuropa udvikler sig.