Politiken onsdag: Grillstegning, glade børneråb og andre udendørslyde havde ingen problemer med at overdøve de danske tv-apparater i sidste uge. Det gode vejr betød, at ugens mest sete program havde det laveste seertal nogensinde, siden Gallup begyndte at måle danskernes tv-forbrug i 1992. DRs 'Hammerslag' fik førstepladsen på seernes hitliste med kun 632.000 kiggere. Normalt har ugens mest sete program et godt stykke over en million seere, og selv om sommeren er det uhyre sjældent, at det ligger under 800.000 - det er faktisk kun sket 12 gange på næsten ti år. Også det samlede tv-forbrug var temmelig lavt: en time og 48 minutter mod gennemsnittet på over to en halv time. Bundrekorden er dog stadig fra uge 28 i sommeren 1992: en time og 37. Tv-direktør Johan Boserup fra Danmarks største mediabureau OMD mener, at sidste uge først og fremmest illustrerer en af tv-stationernes hovedproblemer: På trods af at folk samlet ser mere tv end for fem-ti år siden, leverer kanalerne færre seerhits. »I gamle dage var det ikke usædvanligt, at et tv-program kunne lægge gaderne øde, og man kunne være sikker på, at sidemanden i kantinen også havde set 'Matador' eller fodboldkampen aftenen i forvejen. Sådan er det ikke længere, nu da seerne har fået flere kanaler og dermed flere valgmuligheder«, siger Boserup. Forårets Melodi Grand Prix med knap 2,7 millioner seere var undtagelsen, der bekræfter reglen. Alt i alt er antallet af programmer, der kan samle mere end 20 procent af befolkningen, faldet fra 1.222 i 1994 til sølle 217 i fjor. Ofrene »Tv-seningen bliver mere fragmenteret, og det er især de dyre danske dramaserier, store sportsbegivenheder og store shows, der er ramt«, siger Boserup. Han påpeger, at det både kan gå ud over kvaliteten - fordi stationerne måske ikke længere tør satse på de dyre produktioner - og over seernes holdning til tv-reklamer. Når programmerne får lavere seertal, skal reklamefilmene vises flere gange for at nå det ønskede antal seere. Og så risikerer man, at nogle forbrugere ser dem så mange gange, at de bliver rigtig trætte af dem. Omvendt skal det dog nævnes, at den større spredning i tv-kigningen og de mere specialiserede programmer kan gøre det nemmere for nogle virksomheder at ramme deres målgruppe mere præcist. »Men stationerne bliver nødt til også at skabe flere brede seermagneter«, understreger Boserup. De danske tv-kanaler er opmærksomme på problematikken og de to public service-stationer har ikke overraskende lovet, at programkvaliteten ikke vil blive sænket. De erkender dog samtidig, at de ikke kan trylle de konkurrerende kanaler væk og stoppe udviklingen i retning af et stadig mere fragmenteret tv-forbrug.