Den 1. januar 2003 får alle elforbrugere - også private husholdninger - adgang til frit at vælge, hvor de vil købe deres strøm. Nøjagtigt som de i dag kan vælge telefonselskab. Når markedet gives helt frit, ventes det at blive startskuddet til en knivskarp konkurrence, for det er kun en lille del af elprisen, der er i spil. Reelt konkurreres der om én øre eller højst to. Reklamekamp Derfor vil forbrugerne givetvis blive bombarderet med tilbud fra elleverandører, og vinderen bliver altså ikke en med meget lave elpriser, men måske den leverandør, der formår at skabe en "el-Polle-reklame", som slår an hos forbrugerne, eller den, der har mulighed for at kæde elleverancen sammen med noget andet, som forbrugerne har brug for - benzin, forsikring eller korn- og foderstoffer, for blot at nævne få muligheder. Indtil videre er det kun store elkunder, der har kunnet købe el på markedsvilkår. Fra den 1. april i år kunder med et årligt forbrug på over en million kWh. Når forbruget er i den størrelsesorden, kan en besparelse på en øre mærkes på virksomhedens regnskab og overbevise ledelsen om, at det kan betale sig at flytte. En familie i et almindeligt parcelhus bruger måske 4000-4500 kWh om året og kan måske opnå en besparelse på 40 kroner eller i heldigste fald måske en hundredekroneseddel om året ved at skifte elleverandør. Forklaringen på konkurrencesituationen er, at det kun er en lille del af prisen på en kilowatttime, der er betaling for el købt på markedsvilkår. Kun omkring 10 procent af prisen er omfattet af konkurrence. Resten er betaling for at være tilsluttet nettet, betaling for miljørigtig el og afgifter til staten. Dovne kunder Energiselskabet NESA, hvis netområde er Nordsjælland, kommunerne i Roskilde-området og de fleste københavnske omegnskommuner, forsyner i dag omkring 450.000 små elforbrugere - private husstande og små forretningsdrivende. Her er forventningen, at de mulige besparelser i det frie elmarked ikke er store nok til, at privatkunderne sætter sig i bevægelse. »Vi regner med, at der er en vis træghed«, siger direktør Hans Simonsen, NESA, til Ritzau. Han henviser til svenske og norske erfaringer, der viser, at der ikke er kommet særlig megen konkurrence ud af elliberaliseringen. I Norge viser undersøgelser, at under 10 procent af privatkunderne har skiftet elleverandør i de 10 år, markedet har været liberaliseret, selv om eludbyderne har forsøgt at lokke dem til det. Selv om NESA altså ikke tror på et skred, vil virksomheden ikke sidde med hænderne i skødet. Der forberedes forskellige tilbud for at skaffe nye kunder, men ikke mindst for at forsvare selskabets markedsandel over for andre danske, svenske, finske, norske, amerikanske og andre udbydere, der hver især bombarderer kunderne med tilbud. Hvor aggressiv markedsføringen ventes at blive, har kunderne allerede fået den første mundsmag på, for selv om der er halvandet år til det fri marked, er de første tv-reklamer allerede på skinner. Det gælder om at være først med at få sit firmanavn fæstnet i kundernes bevidsthed. Lokkemad I udlandet er der eksempler på energiselskaber, der har foræret kunderne frysere for at få dem til at skifte leverandør, men ofte lokkes der med "pakker", hvor kunderne kan samle flere ydelser på samme regning. For eksempel vil Dansk Shell ikke længere blot være et olieselskab, men et "energihus", der kan tilbyde kunderne alle former for energi. Derfor har selskabet suppleret sit salg af benzin og olie med salg af el. Det er foreløbig lykkedes at få et tilfredsstillende antal store industrikunder til at skifte, og derfor vil Shell til sin tid også stå parat med tilbud til privatkunder og små virksomheder, oplyser direktør Steen Hugo Jensen, Shell, til Ritzau. Tilbuddene vil især være målrettet til de kunder, der allerede i dag køber benzin og fyringsolie hos Shell. »Vi vil i høj grad knytte tingene sammen og tilbyde at levere el til vores benzin- og oliekunder. Hvis de er glade for os på de andre områder, så er vi sikre på, at vi også kan finde ud af det på elområdet«, siger Steen Hugo Jensen. Han forventer en meget intens konkurrence, selv om nogle udbydere ventes at holde sig fra privatkundemarkedet, "fordi det er nemmere at tackle et lille antal store end et stort antal små kunder". »Alligevel venter jeg en meget intens konkurrence. Når et marked åbner, er der de eksisterende spillere, der vil forsvare deres position, og de nye, der gerne vil ind på markedet. Det giver altid kraftig konkurrence«, siger Steen Hugo Jensen, hvis selskab stiler imod en markedsandel på 20 procent for el ligesom for olie, dog ikke lige med det samme, men inden for en årrække. Shell kommer til at slås om markedsandelene med en stribe traditionelle eludbydere og med en række handelsselskaber med speciale i at handle el på elbørsen. Sådanne elhandlere skyder op i disse år for at få del i markedet i takt med liberaliseringen. Et af de ældste handelsselskaber er DISAM A/S med hovedsæde i Århus og ejet af jyske og fynske eldistributionsselskaber, hvis 800.000 kunder DISAM køber ind til. Desuden har DISAM i kraft af åbningen af elmarkedet også fået store industrikunder over hele landet. Alt i alt har selskabet i dag 29 procent af elmarkedet i Danmark. Direktør Jørgen Holm Westergaard, DISAM, vurderer, at maksimalt fem procent af de private kunder vil skifte leverandør, når de får mulighed for det om halvandet år, fordi de ikke kan overskue de mange tilbud, og fordi forskellen mellem laveste og højeste tilbud måske kun er én øre. Alligevel ser han frem til markedsåbningen om halvandet år. »Det er det, der giver de helt store muligheder. Først når privatkunderne frit kan vælge leverandør, indtræder den reelle konkurrence«, siger Jørgen Holm Westergaard. Han mener, at selskaberne skal klare sig på, hvor gode de er til at handle på elbørsen, på den service de tilbyder og på deres produktudvalg. »Det er ikke alene elprisen, der gør det. Folk skal føle, at de får en merværdi. Det kunne jo være, at nogen tilbød dig en pakke med andet end el i. Det kunne være rumovervågning, forsikring eller banktilbud. På længere sigt vil mange af de produkter smelte sammen«, siger Jørgen Holm Westergaard. Han forestiller sig, at det i høj grad bliver reklamekampagner, der kommer til at flytte kunder. I en kamp, der kan sammenlignes med benzinselskabers og teleselskabers kamp om kunderne.