Dødt, koldt og begrænsende. Et rigtigt forældre-fornuftigt valg, som i al for høj grad låser én fast i forhold til erhvervsvalg. Sådan ser mange unges forestillinger om ingeniørfaget ud, viser en ny undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitet har lavet for Ingeniørforeningen. Det dårlige image kan blive en ubehagelig joker i spillet om at løse flaskehalsproblemerne på ingeniørarbejdsmarkedet. Undersøgelsen er baseret på en række kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasie- og HTX-elever. Den dokumenterer, at ingeniørfaget står i kontrast til alt, hvad flertallet af de unge ønsker af arbejdslivet. Det skal være sjovt De unge opfatter deres kommende arbejdsliv som en integreret del af deres liv og identitet. Arbejdslivet skal være sjovt, spændende, og noget man 'brænder' for. Og nok så vigtigt skal arbejdet være en personlig dannelsesproces med plads til selvrealisering og åbne fremtidsudsigter. »Det bekymrer mig, at flere unge ikke tror, at ingeniørfaget kan tilbyde et kreativt, afvekslende, frit og udfordrende miljø. Især fordi opfattelsen er fremherskende i den gruppe af unge, som interesserer sig for naturfag, og som potentielt kan øge søgningen til ingeniørstudiet«, siger formand for Ingeniørforeningen Per Ole Front. Selv om Per Ole Front er helt uenig i de unges kedelige beskrivelse af ingeniørfaget, erkender han, at man bliver nødt til at tage udgangspunkt i fordommene og gøre noget for at ændre fagets dårlige image. Han mener blandt andet, at det er vigtigt at give plads til unge, der ønsker en mere tværfaglig ingeniørprofil som for eksempel eksportingeniør eller business development engineers.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview