Det vil i fremtiden blive billigere for virksomhederne at søge patent på nye produkter. Årsagen er, at Frankrig har besluttet at underskrive en fælles aftale, som skulle sikre et billigere og harmoniseret patentsystem i Europa. Patent- og Varemærkestyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet, betegner den franske beslutning som et stort skridt i den rigtige retning. »Det skaber et godt grundlag for det videre arbejde i EU for at indføre et europæisk patent«, bemærker styrelsen. Forslaget om at reducere omkostningerne i forbindelse med patentansøgninger blev vedtaget på en ministerkonference i London i oktober sidste år. Daværende erhvervsminister Pia Gjellerup (S) underskrev på Danmarks vegne aftalen, som indebærer, at der i fremtiden bliver færre krav til oversættelse, når der søges patent. Fremover skal en europæisk patentansøgning blot foreligge på enten engelsk, tysk eller fransk. Kernen i ansøgningen (patentkravene) skal dog stadig foreligge på hvert enkelt medlemslands eget sprog, og i tilfælde af retskonklikter kan hele ansøgningen kræves oversat. Patent- og Varemærkestyrelsen venter, at et dansk lovforslag kan fremsættes, så det kan behandles i Folketinget i efteråret 2002. Hvis forslaget vedtages, kan danske virksomheder og enkeltopfindere i givet fald kunne få gavn af billigere patenter fra begyndelsen af 2003.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























