Politiken mandag: Sponsorering af sport taber fortsat terræn, og en ny analyse fra mediabureauet MediaWise giver et praj om hvorfor: Dels er danskerne mere velvilligt indstillede over for virksomheder, der sponsorerer velgørende institutioner, end virksomheder der sponsorerer sport. Dels kniber det gevaldigt med at huske, hvem det lige er, der sponsorerer hvem. Det er for eksempel stadig forsikringsselskabet Codan, der kan bryste sig af den største erindring af sit logo på fodboldtrøjerne i Superligaen. Men stik mod al logik er danskernes kendskab til, at Codan er sponsor for Brøndby faktisk faldet fra 27 i fjor til 25 procent i år. Folk har også sværere ved at huske, at Carlsberg sponsorerer FCK, og kun tre af sponsorerne huskes af mere end 5 procent af befolkningen. Klubber som AaB, AGF og AB har skiftet sponsorer for nylig og har dermed forvirret folk: Flere gætter forkert end rigtigt, når de bliver spurgt om sponsornavnet. Færre seere Det sporadiske kendskab til superligasponsorerne skyldes formentlig, at TV3 har overtaget transmissionerne. Trods stigende fodboldmæssig kvalitet er seertallet i dag kun en tredjedel af, hvad det var midt i 1990erne, da det var TV 2, der sendte bold fra den bedste række. Også i andre, mere sete sportsgrene har folk svært ved at huske sponsorerne. Fodboldlandsholdet er i top - næsten halvdelen af befolkningen kan huske, at Arla sponsorerer - men 16 procent forbinder stadig de jernhårde håndboldladies med Dansk Metal, her næsten tre år efter at sponsoratet ophørte. 10 procent nævner den hensygnende Jolly Cola, men sodavanden overgav faktisk sponsoratet til e-boks.dk i marts - hvilket kun en ikke-målelig promille af befolkningen har fundet ud af. På samme måde siger blot 8 procent af befolkningen korrekt, at badmintonspilleren Camilla Martin er sponsoreret af TDC (det tidligere Tele Danmark), mens hendes optræden i reklamer for V6 fejlagtigt har overbevist 17 procent om, at tyggegummiproducenten er hovedsponsor. Et stort flertal af de adspurgte i undersøgelsen vurderer da også selv, at tv-reklamer har mere effekt end sponsorater. Da sponsorater samtidig er en af de dyreste reklameformer, kan det være svært at se, hvorfor virksomhederne bruger dem. Lille målgruppe Det skyldes, dels at nogle bruger det som kundepleje at kunne invitere forretningsforbindelser til fodboldkamp og lignende. Dels at sponsoratet kan have meget stærk effekt på en mindre gruppe i befolkningen, for eksempel en klubs tilhængere. Den begrænsede gennemslagskraft og skandaler som doping i cykelsport betyder dog, at stadig flere sponsorkroner kanaliseres over i kultur og velgørende institutioner. Sidstnævnte er imidlertid så relativt nyt et fænomen, at danskerne også her har svært ved at huske sponsorerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























