Politiken torsdag: Verden har det skidt, men der er begrundet håb om, at den aktuelle økonomiske vækstkrise, der lige nu har fået godt fat i det fleste verdenshjørner, fordufter i løbet af det næste år. Den dramatiske snak om risikoen for en egentlig recession, hvilket vil sige en regulær nedgang i produktionen, er således ikke funderet i de brede og nogenlunde enslydende forventninger, der er indbygget i de økonomiske prognoser fra regeringer, internationale organisationer og private prognosemagere i finanssektoren og erhvervslivet. Positive forventninger For verdensøkonomien som sådan taler vi om, at den økonomiske vækst bliver halveret fra ca. 4 procent sidste år til ca. 2 procent i år. Til næste år er der massive forventninger til, at halvdelen af væksttabet indhentes så kloden kører rundt med vækstrater på ca. 3 procent. USA er centrum for krisesnakken, og det er her, man først og fremmest skal søge efter svar om fremtiden for resten af verden. Som det ser ud i øjeblikket, tyder meldingerne på, at USAs økonomi som helhed har nået bunden og er ved at arbejde sig ud af krisen. Psykologisk rente Meget tyder på, at den stribe af aggressive rentesænkninger, som centralbankchef Alan Greenspan & Co. har gennemført i år så småt begynder at virke. »Der er begyndende indikationer på, at Federal Reserves anstrengelser har en effekt på økonomien«, siger cheføkonom Mark Zandi fra det uafhængige amerikanske analyseinstitut Economy.com. Først og fremmest giver rentesænkningerne point på den psykologiske konto, hvilket bestemt ikke må undervurderes. Kun en tåbe frygter ikke de mulige reaktioner fra usikre amerikanske forbrugere eller de såkaldte hysteriske kællinger på de finansielle markeder. Og netop de finansielle markeder har kvitteret for rentesænkningerne ved at standse de massive kursfald på aktiebørserne. På obligationsmarkederne er lysten til at udstede ny gæld kommet tilbage efter en meget død periode. Ingen snak om krise Forbrugertilliden er også på vej op i USA efter et meget markant dyk fra september sidste år til februar i år. Det tyder på, at de mange meldinger om fyringer i specielt IT-branchen foreløbig tages med ophøjet ro i de amerikanske husholdninger. Det ser ikke ud til, at amerikanerne for alvor frygter for deres job. I hvert fald viser nye tal også, at der er et lille fald i antallet, der anmoder om at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Usikkerheden om det amerikanske vækstbillede knytter sig især til erhvervslivets investeringsaktivitet. Erhvervslivet har droslet deres investeringer ned - især er netop IT-branchen og andre relaterede højteknologibrancher ramt - og det er umiddelbart et dårligt tegn for den fremtidige vækst. Omvendt burde rentesænkningerne sætte gang i investeringerne igen. USA smitter af på Europa De svage nyinvesteringer i amerikansk erhvervsliv er hovednøglen til at forstå, hvorfor store dele af Europa lige pludselig er havnet i vækstproblemer. Europas erhvervsliv har redet på ryggen af den stærke amerikanske dollar de seneste par år, men den aktuelle vækstkrise i USA, har ramt især de tyske virksomheder. Både via lavere eksport til USA, men også på salget i de tyske virksomheders datterselskaber i USA. Bestyrelsesformanden for Deutsche Bank, Hilmar Kopper, mener, at der er nok så meget psykologi i meldingerne om, at det går rigtig skidt i tysk erhvervsliv. »Mange tyske erhvervsledere fokuserer på, at de har store tab i USA, og det giver indtryk af bred pessimisme. Men USA er jo kun en del af deres forretning, og det er mit indtryk, at det ser rimeligt ud på det tyske marked«, siger Hilmar Kopper, der via bestyrelsesposter i flere af Europas største virksomheder som DaimlerChrysler og Unilever, har førstehåndsviden om erhvervslivets tilstand. Så måske ser det ikke så slemt ud i Europas erhvervsliv som frygtet, og da forbrugerne generelt holder modet oppe og også får en hjælpende hånd fra diverse skattereformer i Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige, så synes en vending at være inden for rækkevidde i Europa.