Politiken mandag: Forbrugerne og detailhandelen vandt en klar sejr, da et flertal i erhvervsministerens ekspertpanel op til weekenden sagde nej til, at bankerne kan opkræve et gebyr i butikkerne, hver gang kunderne svinger det lille plastikkort. Flertallet mener, at konkurrencen på området endnu er for svag til at sikre, at der ikke blot bliver tale om et ekstra gebyr, som bankerne kan stikke i lommen. »Forbrugerne betaler jo allerede i dag til dankortsystemet. Det sker bare via bankens almindelige indtjening. Hvis de nu får adgang til at opkræve gebyr i forretningerne, kan vi så være sikre på, at de husker f.eks. at sænke udlånsrenten tilsvarende«, spørger kontorchef i Håndværksrådet, Peter Vesterdorf, som udgør en del af flertallet i udvalget. Pres fra banker Bankerne har i flere år presset på for at få lov til at opkræve gebyrer direkte af forretningerne, hver gang kunderne betaler med dankort. I 1999 var der så gevinst. Regeringen gav tilsagn om, at forbudet ville blive ophævet, hvis bankerne inden udgangen af i år har opfyldt fire håndfaste krav om at skabe fri konkurrence på markedet for betalingskort. Betingelserne går bl.a. på, at der skal være en lang række virksomheder, der udsteder betalingskort, terminalerne skal kunne modtage konkurrerende kort, og der skal være en stribe forskellige virksomheder, der hver for sig indgår aftaler med butikkerne om at indløse betalingerne. Frygter for konkurrencen Men selv om både Konkurrencestyrelsen og betalingskortpanelet er enige om, at bankerne har opfyldt kravene, så mener de fortsat ikke, at konkurrencen generelt er stærk nok til at forhindre, at de markedsførende banker samordner deres politik på området. »Det vil være nærliggende at tro, at bankerne 'glemmer' at konkurrere og bare har fundet et nyt sted at stikke snablen ind. Har de først fået ja, vil det være utroligt svært at påvise, at de f.eks. samordner deres gebyrer. Derfor vil det være som at stikke hovedet ind i løvens gab, hvis man først har givet tilladelse til, at de kan opkræve gebyrer i forretningerne«, siger Peter Vesterdorf, som i udvalget får opbakning af bl.a. Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service, FDB, og Oliebranchens Fællesråd. Tror på sejr til banker Trods flertallets nej er formanden for Finansrådet, direktør i Unibank/Nordea Peter Schütze, fortrøstningsfuld. »Man får ikke et rationelt forbrug af en ydelse, hvis den er gratis. Og vores bestræbelse er at få en ordentlig forretning produkt for produkt. Vi mener, at vi har opfyldt vores del af aftalen med politikerne. Derfor tror jeg også, at betalingskortpanelet vil komme med en seriøs indstilling til efteråret«, siger Peter Schütze. Den endelige indstilling skal foreligge til oktober.