Politiken tirsdag: Landet over er tusindvis i dag stavnsbundet til deres bolig, fordi de for 15-20 år siden lod sig friste til at optage et lån i deres pensionskasse. Lånenes tårnhøje rente og helt særlige indfrielsesbetingelser betyder, at de kun kan indfries med meget store tab til følge. »Mon ikke man ville kalde det åger, hvis et sådant lån blev aftalt i dag«, siger Torben Bo Hansen, Glumsø. I 1984 lånte han 403.000 kroner i Pensionskassen for Socialpædagoger og Socialrådgivere for at isolere og modernisere sin bolig. På de sytten år, der er gået, har han indtil videre betalt 960.000 kroner af på lånet. Alligevel skylder han den dag i dag fortsat 350.000 kroner. Og hvis han vil indfri det, vil det koste ham 520.000 kroner. Altså 120.000 kroner mere, end han i sin tid lånte. Cand.polit. og medstifter af Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, er enig i, at pensionskasserne står med et moralsk problem. »Det er betænkeligt, at man fra de store pensionskassers side ikke går ind og vurderer moralen i disse engagementer. Hvis de i dag kom med den type lånetilbud, er der ingen tvivl om, at man ville betragte det som amoralsk. De pågældende er stavnsbundet og kan ikke gøre noget uden at indfri til en helt ublu pris«. Han hæfter sig ved, pensionskasserne har levet højt på medlemmernes tillid. Uforståelige vilkår »Jeg tvivler på, at mange almindelige mennesker overhovedet kan forstå de indfrielsesbetingelser, de har skrevet under på«, siger Kim Valentin. Men pensionskasserne har ingen intentioner om at komme deres betrængte medlemmer til hjælp. Administrerende direktør i Arkitekternes Pensionskasse, Niels Erik Eberhard, henviser til, at der dengang var tale om fordelagtige lån, og at de blandt andet var billigere end obligationslån, fordi låntageren fraskrev sig retten til at kunne lægge dem om senere. »Det svarer til, at man undlader at tegne en brandforsikring i sit hus for at spare nogle penge. Så nytter det ikke noget, at man kommer når huset er brændt og klager sin nød. Det kan man ikke forsvare i en pensionskasse, hvor det er alle de andre medlemmer, der skal dække tabet«, siger Niels Erik Eberhard. Han erkender dog, at det ikke ville betyde det store rent økonomisk at finde en mindelig ordning, da de pågældende lån i dag kun udgør omkring halvanden promille af pensionskassens samlede investeringsportefølje. »Det er rigtigt, at man ikke kan argumentere ud fra en væsentlighed målt i kroner og øre for de øvrige medlemmer. Argumenterne bygger på principielle betragtninger. Når låntageren dengang har truffet en beslutning, så må vedkommende også tage konsekvensen«, siger Niels Erik Eberhard, Arkitekternes Pensionskasse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























