Politiken tirsdag: En potentiel meget giftig cocktail af økonomisk stagnation og stigende inflation er ved at blive rørt sammen i store dele af Europa og USA. En sådan uheldig blanding af økonomiske dårligdomme er normalt ensbetydende med både stor arbejdsløshed og nedgang i almindelige menneskers levestandard. Vel at mærke hvis den får lov at udvikle sig over længere tid. Situationen, der senest var aktuel i tilknytning til 1970ernes oliekrise i Europa, er døbt stagflation af økonomerne. Et mindretal af de økonomiske prognosemagere tror nu, at vi kan være på vej til at genoplive 1970ernes mareridtsscenario. »Hvis ikke det er stagflation, så ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det«, siger Poul Podolsky fra den amerikanske bank FleetBoston Financial Corp. til det økonomiske magasin Business Week, med henvisning til de seneste økonomiske nøgletal i Europa. Tendenserne er da også umiddelbart tydeligt på overfladen i Europas traditionelle vækstlokomotiv Tyskland og i USA. Men også i europæiske lande som Frankrig, Spanien og Holland, viser de seneste prognoser, at den økonomiske vækst er på vej ned, samtidig med stigende inflation. Nye tendenser Cheføkonom Peter Schlaikjer Bruhn fra LB Kiel i København ser også de nye tendenser i tallene, men mener alligevel, man skal vare sig for at tage alt for store ord i munden. »Det er overdrevet at anvende et ord som stagflation, som får mig til at tænke på 1970ernes økonomiske krise. Det er slet ikke det, der er undervejs. Men det er da sandsynligt, at væksten i Europa bliver noget lavere, end vi troede for få måneder siden«, siger han. Under alle omstændigheder er situationen vanskelig for bankdirektørerne i Den Europæiske Centralbank (ECB). Banken har som mål at holde inflationen i eurolandene stabil, og den har sat grænsen for acceptable prisstigninger på to procent årligt - en målsætning banken sigter mod at opfylde i løbet af et til to år. I øjeblikket ligger inflationen på tre procent. ECB forsøger at holde inflationsmålet ved at tilpasse renten til den forventede udvikling fremover. Da Danmark skygger eurolandenes rentepolitik i tykt og tyndt, betyder det, at renten herhjemme ultimativt afhænger af, hvordan det går i eurolandene. Rentedilemma ECBs cheføkonom, bankdirektør Otmar Issing bekræfter det overordnede indtryk i de økonomiske prognoser. »Der er risiko for, at den økonomiske vækst går ned, og inflationen igen er stigende«, sagde han til en gruppe journalister tidligere på ugen. Dermed siger Otmar Issing indirekte, at man ved at studere de økonomiske tal kan hente argumenter for både rentesænkninger og rentestigninger. Den stigende inflation peger på højere rente, mens den økonomiske nedgang peger på en lavere rente. ECB står med et åbenlyst dilemma. Banken har gang på gang antydet, at risikoen for løninflation i eurolandene kan være nøglen til at forstå, hvilken vej det går. Olieprisstigningerne sidste efterår gav grobund for krav om højere lønstigninger, og spørgsmålet er nu, om olieprisen efterfølgende er faldet tilstrækkeligt til at feje lønkravene af banen igen. Det er slet ikke sikkert, mener Peter Schlaikjer Bruhn. »Det rumler lidt med lønstigninger i f.eks. Tyskland og Spanien, og heri ligger der en klar risiko for inflation. Man skal nok også holde øje med oliepriserne. Olielagrene til næste vinter bliver ikke opbygget så hurtigt som de plejer, og det kan måske give nye prisstigninger«, siger han. I øjeblikket ligger olieprisen på 29 dollar pr. tønde - noget over det niveau på 20-23 dollar pr. tønde, som mange analytikere havde regnet med på nuværende tidspunkt.