Politiken onsdag: Ude i sommerparkerne hviner børnene af fryd. Men inde på kontoret er der som regel ikke meget at grine ad for parkens direktør. De danske forlystelsesparker er i økonomisk krise. Der er alt for mange attraktioner herhjemme til, at de alle kan løbe rundt, og sommerlandene kan nemt blive taberne. Samtidig bliver gæsterne mere krævende for hvert år. Når man har været i Disneyland, lader man sig ikke spise af med fire par stylter, et ishus og en dværgged på en græsmark. Der skal nye aktiviteter til hele tiden, og det kræver store investeringer - med penge, som mange sommerlande ikke har. Købmandstandens Oplysningsbureau har analyseret økonomien i Danmarks forlystelsesparker for Politiken, og en lille gruppe kendte attraktioner klarer sig rigtigt pænt. Men for branchen som helhed er konklusionen klar: Det går dårligt. Der er gode år, hvor vejret lokker mange gæster til, og år, hvor elendigt sommervejr giver buldrende underskud. Men det samlede billede er ikke kønt: »Den økonomiske sundhedstilstand er markant ringere end alle brancher generelt på landsplan, og branchen har betydeligt højere andele, hvad angår underskud, angrebet egenkapital og konkursretning«, lyder analysefirmaets konklusion. Den beskrivelse passer ganske udmærket, mener branchen selv. Formanden for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Søren Kragelund, er direktør for Fårup Sommerland og helt enig i, at branchen er under et voldsomt pres. »Der er ingen tvivl om, at branchen har været alt for optimistisk, og vi vil sikkert se nogen dreje nøglen om. Da man byggede alle de mange sommerlande i begyndelsen af 1990erne, var der ingen, der vidste, at det ville gå sådan«, siger Søren Kragelund. Han mener, at Arbejdsmarkedets Feriefond bærer en stor del af skylden for, at branchen skranter. Fonden har ydet rente- og afdragsfrie lån til en lang række attraktioner som drives af selvejende institutioner og almennyttige fonde landet over, og det skader de private parker, mener han. »Reelt er der tale om offentlige midler, som bliver brugt til at bygge oplevelsescentre og andre attraktioner, som er direkte konkurrenter til os. Vi skal både skaffe penge til investeringer og drift og betale moms af entreindtægterne, så vi konkurrerer ikke på lige vilkår. I visse tilfælde kan vi da have gavn af hinanden, for eksempel når Nordsømuseet trækker gæster her til vores område, og vi så kan samarbejde om markedsføring, men generelt er det de samme gæster, vi konkurrerer om herhjemme, og det går altså ud over forlystelsesparkerne«, siger Søren Kragelund. Erhvervsministeriet lytter gerne, når branchen klager sin nød, og når den peger på, at sommerlande og forlystelsesparker skaffer arbejdspladser til tyndt befolkede egne og tilbyder job, som ikke kræver lang uddannelse eller specialviden. Men det bliver ved den gode vilje, mener forlystelsesparkerne. Samtidig er branchen klemt af kravet om fornyelse. Det kræver meget store investeringer, hvis man vil lokke gæster til år efter år. Har man ingen nyheder at byde på, daler besøgstallet. »Der er jo kommet sådan en zapper-kultur, hvor folk hele tiden vil have nye oplevelser. Vi er nødt til at finde på attraktioner hele tiden, og det koster mange penge, som vi selv skal skaffe. Det er hårdt at konkurrere med fonden,« siger Søren Kragelund. Fond skal opfylde lov I Arbejdsmarkedets Feriefond er direktør Bodil Mogensen enig. »Søren Kragelund har såmænd ret i, at det er sådan, det foregår. Men vi skal altså opfylde lovens krav om at give penge til almennyttige formål på ferieområdet, og det indebærer, at vi yder rente- og afdragsfrie lån. Det er vi ganske enkelt sat i verden for at gøre, men jeg mener ikke, at vi af den grund forvrider konkurrencen. Man kunne jo også forestille sig, at store amerikanske foretagender åbnede parker herhjemme. Sådan er vilkårene bare«, siger Bodil Mogensen. For voldsom vækst Direktør Morten Strange fra konsulentfirmaet Dansk Turismeudvikling mener, at sommerparkerne har ret i deres kritik, men at de også selv er skyld i en del af deres problemer. »Hovedproblemet er ganske enkelt, at hele attraktionsbranchen har været i en voldsom vækst, uden at der er kommet flere turister. Optimismen har været for stor, og så er det rigtigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond ved at yde tilskud til en gruppe attraktioner holder liv i steder, som ellers ville lukke. Hvis man lukker en selvejende institution, skal lånet betales tilbage til Feriefonden, så man vil hellere holde gang i noget, der samfundsøkonomisk ikke er rentabelt og egentlig burde lukke. Det kører så videre, ofte i kraft af en underskudsgaranti fra kommunen«, siger Morten Strange. De privatejede sommerlande og de delvis offentlige attraktioner og museer har ét fælles problem: Der bliver færre turister, og selv om vi får mere fritid, bliver den tilsyneladende ikke brugt til at gå mere på museum og i sommerland. Travle turister På Aalborg Universitet har turismeforskeren Peter Kvistgaard undersøgt, hvor meget tid, den typiske turist har til rådighed. Og det er ikke godt nyt for sommerparkerne og de andre attraktioner. »Hvis man regner otte timer fra til søvn, skulle man jo tro, at en turist har 16 timer hver dag til oplevelser. Men vi har regnet på det på det og trukket tid til andre gøremål og madlavning og transport fra, og er så landet på mellem fire og fem timer dagligt. Og hvis man også skal nå til stranden, er der altså ikke tid til at besøge så mange attraktioner på den tid«, siger Peter Kvistgaard. Konsulenten Morten Strange peger på, at det ikke hjælper på situationen, at vi får mere fritid. »Branchen har haft urealistiske forventninger til den tid, turister har til rådighed. Og selv om folk får mere ferie, er det typisk kortere ferier, hvor man ikke besøger så mange attraktioner. Markedet er mættet«, siger han. Der er altså næppe tale om, at en række attraktioner må lukke. Det er det danske sommervejr, som reelt afgør, hvornår det sker, og indtil da kan børnene more sig videre.