Politiken mandag: De 842 ansatte hos virksomheden Terma ville sikkert gerne løbe jublende rundt med armene i vejret; men de har for travlt, hænderne er fulde af kasser og ordrer, der skal ud af virksomheden. Den danske forsvarsindustris flagskib, Terma, har netop afleveret sit årsregnskab, der er fyldt med sorte tal og viser en ordrebog, der bliver stadig tykkere. Omsætningen var på 903 millioner kroner, men med et lille overskud på 44 millioner kroner. Til næste år forventer Terma dog at sælge endnu mere militær højteknologi: Allerede nu har virksomheden ordrer liggende for 1,4 milliarder kroner. »Resultatet er tilfredsstillende, når man tænker på, at vi har investeret mange penge i udvikling. Der var nogle projekter, der tog en del flere timer, end vi havde forventet. Samtidig har vi lavet en kæmpemæssig salgsindsats. Men det giver nogle gode perspektiver til fremtiden, og det kan også ses i vores ordrebeholdning«, siger Termas vicedirektør Per Borregaard. En anden af de 23 danske virksomheder, der har Justitsministeriets tilladelse til at lave militært udstyr, er Infocom. Virksomheden ejes af Mærsk Data og lever mest af at lave kommunikationsudstyr. Jimmy Andersen er administrerende direktør: »For Infocoms vedkommende er vi kraftigt på vej mod nye markeder. Vi er gået fra det danske militær som primære kunde mod udenlandske markeder. Omkring 60 procent af vores omsætning, der er på 100 millioner, kommer fra udlandet, og vi forventer at eksportere mere til næste år«, forklarer Jimmy Andersen. Sidste år fik Infocom flere penge i ryggen, da Mærsk Data købte Infocom. Europæisk fremgang Meget tyder på, at efterspørgslen efter militærudstyr igen er på vej op. 1990erne bød på nedskæringer i de europæiske forsvarsbudgetter, og årtiet betød store ændringer for militærindustrien; den hårdere konkurrence på grund af de mindre budgetter og den mindre efterspørgsel betød, at selskaber fusionerede på kryds og tværs, og samarbejder skød gennem Europa. Det betød også, at virksomhederne blev tvunget til at finde nye markeder at eksportere til. Harold Hendriks er aktieanalytiker for Credit Suisse i investeringsselskabets afdeling i London og har våbenindustrien som speciale. Han mener, at aktier i våbenindustrien er sikre som statsobligationer, for virksomhederne har en meget solid og jævn indtjening. Den europæiske forsvarsindustris aktier klarer sig igen godt, og i øjeblikket bevæger våbenaktierne sig endda stille og roligt op imod resten af markedet. Sammenlignet med de europæiske kolleger er den danske forsvarsindustri dog lille. Der er ingen officielle tal for den eksport. Men et forsigtigt skøn fra Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) siger, at der hvert år eksporteres militærudstyr for omkring 1,2 milliarder kroner. Samtidig eksporteres der for cirka 20 milliarder kroner af produkter, der kan anvendes til både civile og militære formål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























