Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) vil ikke svare på, hvorfor han som daværende fødevareminister i 1995 besluttede ikke undersøge, om der var kogalskab i Danmark, selv om der blev fundet en danskfødt ko med sygdommen i Irland. Socialministeriet oplyser således, at Henrik Dam Kristensen »ingen kommentar« har til oplysningerne fra den nuværende fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) om, at hendes forgænger vidste, at smitten kunne være sket i Danmark, men at han alligevel på et »ikke videnskabeligt« grundlag undlod at reagere. Ritt Bjerregaard har i et svar til Enhedslistens fødevarepolitiske ordfører, Keld Albrechtsen, skrevet, at Fødevareministeriet - og Henrik Dam Kristensen personligt - i 1995 blev orienteret om, at de irske myndigheder havde fundet den danskfødte ko, der kun havde været i Irland i 25 måneder. »Det blev ikke afvist, at smitten kunne være sket i Danmark, men man vurderede, at der var tale om et irsk tilfælde. På daværende tidspunkt blev det anset for helt usandsynligt, at der skulle være kogalskab i Danmark, og kogalskab blev betragtet som en almindelig husdyrsygdom, hedder det i svaret. Det sker med henvisning til, at man først i 1996 blev klar over, at kogalskab kan smitte mennesker, og at man først i 2000 blev klar over, at der faktisk findes tilfælde af kogalskab i Danmark. Målt i forhold til hvordan man foretager videnskabelige risikovurderinger i dag, var opfattelsen af, at der ikke var kogalskab i Danmark, ikke videnskabeligt underbygget«, skriver den nuværende fødevareminister. Keld Albrechtsen vil have Ritt Bjerregaard til at redegøre for, på hvilket grundlag hendes forgænger på posten besluttede ikke at reagere på de irske oplysninger. Tvivl om milliardeksport Ifølge Keld Albrechtsen rejser sagen mistanke om, at de betydelige økonomiske interesser, som stod på spil for den danske landbrugseksport, fik Henrik Dam Kristensen og ministeriet til at feje sagen ind under gulvtæppet, siger Enhedslistens fødevarepolitiske ordfører. Hvis der allerede i 1995 var blevet konstateret kogalskab i Danmark, kunne det have fået dramatiske konsekvenser for den danske milliardeksport af oksekød. Samtidig ville det have betydet store udgifter til forbrugerbeskyttelse og kontrol. Siden 1996, hvor det kom frem, at kogalskab kan smitte mennesker med den dødelige Creutzfeldt-Jacobs sygdom, har Folketinget adskillige gange diskuteret, hvordan forbrugerne skulle beskyttes mod sygdommen. Politikerne blev imidlertid ikke orienteret om det irske fund før i år.