Dansk landbrug vil have styrket Energitilsynet, så tilsynet mere offensivt end hidtil kan sikre, at der er gennemsigtighed i priserne på energi og prisen for at levere energi. I et brev beder Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, miljø- og energiminister Svend Auken (S) om at styrke Energitilsynets uafhængighed og tilføre flere ressourcer. »Alle parter - producenter, sælgere, netselskaber, købere, myndigheder og andre - skal kunne være sikre på, at lovgivningens regler om priser på energi og levering af energi overholdes, og at vi har en instans, der kan varetage de nødvendige tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet«, skriver Peter Gæmelke. Ud over at sikre sammenlignelige priser på energi og levering af energi peger han på behovet for, at tilsynet sikrer overblik over betingelser, tekniske krav og standarder på det liberaliserede el- og gasmarked. Henvendelsen til Svend Auken er skrevet på vegne af det samlede landbrugserhverv, inklusive gartnerier og fødevarevirksomheder. Erhvervet står samlet set for 17 procent af erhvervslivets energiforbrug. Peter Gæmelke advarer imod tanker om måske at flytte Energitilsynets sekretariat til Energistyrelsen under miljø- og energiministeriet. I dag ligger sekratariatet placeret i tilknytning til Konkurrencestyrelsen. Og der bør det ifølge Peter Gæmelke blive ved med at være. »Energistyrelsen får let en dobbeltrolle, og det vil uden tvivl hos mange belaste tiltroen til Energitilsynets fulde uafhængighed«, skriver landbrugets førstemand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce